Den tidligere Tour de France-vinder Jonas Vingegaard har været ude for et grimt styrt, men en træningstur på Mallorca kan tegne lovende for, at han snart vender tilbage i de store løb.
Det var det, der bare ikke måtte ske, da cykelrytteren Jonas Vingegaard i starten af april styrtede under sin deltagelse i Baskerlandet Rundt.
Det danske talent kom nemlig meget slemt til skade og var indlagt længe efter på grund af en punkteret lunge, et brækket kraveben og flere ribben.
Derfor har det heller ikke ligefrem tegnet lovende for Jonas Vingegaards deltagelse i det kommende Tour de France, der starter i slutningen af juni.
Ejer fik taget billede
Men heldigvis er han allerede blevet spottet under træning i sit lokalområde i Glyngøre, og senest har Jonas Vingegaard også været på Mallorca på en mystisk træningstur.
Det er den lokale cafe Ca’n Topa, der har lagt et opslag op på Facebook, som afslører dette, skriver B.T., for Paula Murphy, der ejer cafeen har nemlig fået taget et billede sammen med den danske stjerne.
Se billedet herunder eller klik her.
Det skete på toppen af den populære stigning Coll de Sóller, da Jonas Vingegaard kiggede forbi på en af sine træningsture.
– Billedet blev taget i går på toppen af stigningen. Lige ude foran cafeen, skriver cafeens ejer til avisen.
Melding er positiv
Efter sine første træningsture i Danmark meldte Visma – Lease a Bike egentligt ud, at Jonas Vingegaard ville blive herhjemme, mens han fortsatte genoptræningen.
Derfor er det selvfølgelig positivt nyt, at han allerede har skiftet Danmark ud med udenlandsk terræn, og Visma – Lease a Bike bekræfter da også, at han opholder sig her.
Holdet har dog ikke ønsket at udtale sig om, hvordan det går med Jonas Vingegaards træning.
Tatovering spottes
Hvis man kigger godt efter på det nye billede, vil man desuden kunne spotte en tatovering af en sommerfugl på Jonas Vingegaards ene overarm.
Det er dog ikke lykkedes B.T. at få bekræftet fra holdet Visma – Lease a Bike, om der er tale om en ægte tatovering.
Det er endnu uvist, om Jonas Vingegaard kan sikre sig en plads i årets Tour de France, men søndag kom der en positiv melding fra træner Tim Heemskerk.
Han udtaler nemlig, at han stadig er optimistisk, når det gælder Jonas Vingegaards muligheder for endnu engang at stille op i Tour de France.
Vi håber virkelig på, at Jonas Vingegaard bliver klar!
Nu ønsker vi den danske stjerne god træningstur. Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!