‘Vild med dans’-kæresteparret venter deres første barn, men gennem tiden har de modtaget mange hårde beskeder på baggrund af deres aldersforskel.
Det er bestemt ikke nemt at være et par, der lever med stor aldersforskel, som det også er tilfældet for Albert Rosin Harson og Jenna Bagge, vi kender fra ‘Vild med dans’.
Lige nu venter de deres første barn sammen, men de åbner samtidig også op for de mange hårde beskeder, fordi der er 13 år imellem dem i et nyt TV-program med titlen ‘De unge kærester’.
Ud over de to står også Oliver Bjerrehuus og hans kæreste Sofie Amalie Elkjær frem og fortæller, hvad de har oplevet i deres forhold.
– “Han er en gammel gris”. “Du kunne være hans mor”. “Find en på din egen alder”. Vi følger fire par, der åbner op om et tabu i den inderste og mest intime del af deres liv, skriver DR i en programomtale ifølge Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Albert Harson og Jenna Bagge har store planer for deres forhold: Dette ønsker de snart
LÆS OGSÅ: Jenna Bagge rørt til tårer i ‘Vild med dans’: Nu forklarer hun årsagen
Parret fandt hinanden
Det parrene har gjort sig “skyldige” i er at finde kærligheden i en, der er væsentligt ældre end dem selv, og aldersforskellen imellem går ofte til grænsen i forhold til, hvad folk mener er passende.
Det er fire år siden, at Albert Rosin Harson og Jenna Bagge mødte hinanden, og dengang var skuespilleren 18, mens danseren var 31 år.
– Jeg var da nervøs for, hvad mine venner og familie ville sige til det. Vi mærker ikke den her aldersforskel men set udefra, når man bare hører alderen og tallene, kan det godt lyde rimeligt specielt, har Albert Rosin Harson tidligere udtalt til B.T.
Tilløb var langt
Det sympatiske par dansede sig dog ikke helt til tops, men kærligheden til hinanden fandt de, for der opstod et nært venskab, der senere blev til mere.
Det krævede dog selvfølgelig et langt tilløb – ikke mindst i og med, at aldersforskellen selvfølgelig var en faktor, men i dag betyder det intet.
– Jeg har aldrig før selv skrevet noget om vores aldersforskel – nok mest, fordi jeg ikke har følt, at den har behøvet at få mere fokus. Men faktisk føler jeg, at det netop er den aldersforskel, der har gjort os stærke sammen, har Jenna Bagge tidligere skrevet på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
I programmet deltager også tre andre kendte par, og programmet, der sendes i alt fire afsnit, får premiere den 19. juli.
Vi glæder os til at se med!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!