Uheldet var ude for dronningen under et officielt besøg i Grønland, for hun er netop blevet påkørt af en vildfaren scooter.
Kongeparret har indledt et officielt besøg i Grønland, og det går ikke stille for sig, må dronning Mary sande.
Torsdag blev hun ved ankomsten til Nuuk påkørt af en vildfaren scooter, mens hun stod i en tætpakket menneskemængde i den grønlandske hovedstad, skriver Ekstra Bladet.
Der gik et sus igennem de samlede, da dronning Mary bliver ramt og i et kort øjeblik mister balancen uden dog helt at falde, viser en video fra avisen.
Scooter var vildfaren
Dronningen er tydeligt bragt ud af fatning men forsikrer sin PET-vagt om, at hun er okay og knytter ikke yderligere ord til hændelsen.
PET-vagten beder venligt men bestemt føreren af scooteren om at vige tilbage, mens der lyder et stille “Jeg ved ikke, hvad der sker” fra den vildfarne scooterejer.
LÆS OGSÅ: Frederik og Mary blev gift for 20 år siden: Sådan skal de fejre deres porcelænsbryllup
LÆS OGSÅ: Første fødselsdag som dronning Mary: Fejrer det med privat billede
Kongehuset kan overfor Ekstra Bladet bekræfte, at der har fundet et mindre sammenstød sted, men at ingen kom til skade ved det uheldige sammenstød.
Dronning bar designerkjole
Torsdag aften ventede der så en officiel middag i kulturhuset Katuaq, hvor den grønlandske regering inviterede til officiel middag.
Her ankom kongeparret kl. 18:30 torsdag, hvor i alt 200 gæster gjorde dem selskab, og her var dronningen klædt i en kjole fra den amerikanske designer Teri Jon, der var prydet med overdådige guldbrokadedetaljer.
Hun har ligeledes vist en forkærlighed for Grønland flere gange under besøget ved at bære grønlandske smykker.
Besøget er det første
I dag venter der et program, hvor kongeparret skal besøge en daginstitution i Nuuk, hvor der arbejdes med Mary Fondens antimobbeprogram.
Kongeparret er på besøg i Grønland fra 29. juni til 6. juli, og det er deres første officielle i landet, efter de har overtaget tronen. Med sig på turen har de deres yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Kong Frederik har dog allerede været adskillige gange på besøg i landet blandt andet, da han som ung kronprins kørte hundeslæde med Siriuspatruljen tilbage i 2000.
Slottet lukkede ned
Efter opholdet i Grønland vil kongeparret fortsætte sommeren på Gråsten Slot, hvor de ankommer tirsdag i næste uge og får officiel modtagelse på Gråsten Torv.
Gråsten Slotshave og Slotskirke har været lukket fra den 1. juli i forbindelse med klargøringen til kongefamiliens private ferieophold.
Slotskirken har dog været åben ved gudstjenester og aftenfællessang, og den forventes at åbne igen den 19. august.
En uheldig dag for dronning Mary!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!