Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Første fødselsdag som dronning for Mary: Fejrer det med privat billede

Dronning Mary fylder i dag 52 år, og det er den første fødselsdag efter tronskiftet, der gjorde hende til dronning.

I dag mandag fylder dronning Mary år, og dagen er selvfølgelig blevet markeret af Kongehuset. De har delt et særligt billede af fødselaren.

– Hendes Majestæt Dronningen har fødselsdag og fylder i dag 52 år, starter Kongehuset deres opslag, inden de fortæller, at det er dronning Mary selv, der har valgt billedet, som markerer den fine dag.

Fotograferet med sin far

Mary blev født i Tasmanien, hvor hun voksede op sammen med sine forældre og tre søskende. Og det er hendes australske rødder, der kommer til udtryk i billedet.

På billedet står Mary sammmen med sin far, den 82-årige matematiker John Donaldson.

– Dronningen har i dagens anledning valgt et billede af et særligt øjeblik med sin far fra sin seneste rejse til Australien i december, skriver Kongehuset til billedet af far og datter.

Men der er faktisk en tredje generation, der er med til at skabe det særlige billede. Kongehuset oplyser, at det er prins Vincent, der har taget billedet.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Det var søndag den 14. januar, at Frederik og Mary gik fra kronprinsparret til Danmarks konge og dronning. Det skete efter dronning Margrethe valgte at abdicere og overlade tronen til sin søn.

Kong Frederik og dronning Mary har fire børn sammen: Kronprins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Hvordan tror du, at Mary kommer til at klare det som dronning? Kom gerne med din holdning i artiklens kommentarfelt på Facebook.