Ægteparret satte tidligere i år deres hus til salg, men nu har de skåret gevaldigt i prisen. Jesper Vollmer sætte nu ord på, hvorfor de har taget den beslutning.
Tilbage i april kom det frem, at Annette Heick og Jesper Vollmer havde besluttet at sætte deres hus til salg. Parret har ejet huset siden 2018, og de har været igennem en større renovering for at gøre huset ekstra lækkert i lige deres smag.
Dengang nyheden om salgsskiltet kom frem, lød det fra parret, at et nyt eventyr ventede dem. Patienten var ifølge Annette Heick “helbredt”, og nu ventede et nyt hus på deres kærlige hænder.
Men selvom huset har været til salg siden april, så er det endnu ikke blevet solgt.
Ekstra Bladet skriver, at parret nu har valgt at skære en halv million kroner af prisen og overfor avisen åbner Jesper Vollmer op om baggrunden for beslutningen.
Derfor sætter de prisen ned
Det 202 kvadratmeter store hus med en 50 kvadratmeter stor kælder kan nu købes for 14.995.000 kroner.
– Vi er på ingen måde desperate, men der nogle ting, vi gerne vil. Og dem vil vi helst ikke se løbe fra os, siger Jesper Vollmer til Ekstra Bladet.
Derfor vælger parret nu at prøve at speede processen lidt op ved at skrue på prisen.
Men indtil det er solgt, så kan familien nyde at være i huset, som de elsker.
Men selvom de har fået lavet et lækkert hus, så elsker ægteparret at skabe. Det fortalte Annette Heick allerede, da de satte huset til salg.
– Vi elsker selve projektet, og vi glædes over at skabe orden, hvor der hersker kaos. Vi køber som regel det, ingen andre gider eje, og indtil videre har det været en god strategi. Vi håber på tilgivelse hos familien og vennerne og ser frem til noget helt særligt i de kommende år, lød det fra Annette Heick på Instagram, dengang de offentliggjorde, at de havde sat huset til salg.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Jesper Vollmer og Annette Heick held og lykke med salget og det nye eventyr som venter på dem.