Foto: Mads Astrup/TV 2

‘Kærlighed hvor kragerne vender’-par skal være forældre

Deltagerne i ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ drømmer alle om den store kærlighed. Det lykkedes for Anders Ingwersen sidste år, og nu er lykken endnu større. Han og hans elskede Emilie skal være forældre.

Danskerne kunne i foråret følge Anders Ingwersen jagt på den eneste ene i ‘Kærlighed hvor kragerne vender’. Her endte han hurtigt med at falde pladask for den søde Emilie Lindevang, og heldigvis var følelserne gengældte.

I september kunne parret fortælle, at de havde fejret 1 års dag ved at være tilbage på Broløkke, hvor deres kærlighedshistorie startede.

Men nu kan de fortælle endnu en fantastisk nyhed. De skal nemlig være forældre. Det afslører de på Instagram.

“Vi har lavet en kærlighedsbaby”

Der er ingen tvivl om, at de kommende forældre er lykkelige over familieforøgelsen.

Vi har lavet en kærlighedsbaby, starter de deres opslag og fortæller, at den lille ny kommer til verden til foråret.

– Vi kan næsten ikke vente, lyder det fra dem i et fælles opslag.

Her har de delt en række billeder, hvor de står med scanningsbilledet af den lille ny.

Om det er en lille pige eller dreng som gemmer sig i maven på Emilie, oplyser parret ikke.

– Selvom vores rejse sammen endnu ikke har været særlig lang, har den været helt fantastisk og fyldt med kærlighed lige fra starten. Det er stadig ikke helt gået op for os endnu, AT VI SKAL VÆRE FORÆLDRE. Men vi er sikre på, vi nok skal klare det hele – sammen, skriver de i opslaget, som er delt på begge deres profiler.

Sidste sæson var forbundet med drama udover det som kampen om kærligheden kan skabe.

Inden optagelserne gik i gang, skulle de fire mænd i byen for at lære hinanden at kende. Her gik det helt galt, og det endte med en dom til Anders Ingwersen.

Derudover kom Benjamin ud for en forfærdelig ulykken efter selve datingdelen var færdigoptaget.

Til næste år kommer en ny sæson af det populære program.

Du kan se eller gense ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ på TV 2 Play.

Sikke en fantastisk nyhed. Stort tillykke med den kommende familieudvidelse.

LÆS MERE: