Foto: TV 2/Anders Brohus

Efter forfærdelig ulykke: Nu sætter Benjamin fra ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ ord på den voldsomme oplevelse

I efteråret var Benjamin Lassen i en grusom ulykke, og først nu er han klar til at sætte ord på, hvad der skete.

– Jeg er på det her tidspunkt ret sikker på, at jeg ikke overlever, lyder det fra brandmanden.

Lige for tiden kan man hver tirsdag på TV 2 se Benjamin Lassen lede efter kærligheden i programmet ‘Kærlighed hvor kragerne vender’. Her kan brandmanden og dj’en næsten altid fremvise et stort smil, men efter optagelserne sluttede var den 31-årige mand ude for en forfærdelig ulykke.

En ulykke som han nu fortæller om på Instagram. Her kommer han ind på, hvordan han troede, at han ikke ville overleve.

Den 13. september 2023 ændrede hans liv sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: TV 2/Anders Brohus

Det der ikke måtte ske

Benjamin Lassen har flere jobs, og et af dem er som brandmand. Det var på en indsats, at det gik helt galt.

– Vi var på en indsats ved en lokal virksomhed i Nyborg, hvor der skete det som ikke måtte ske, og det omhandlede desværre mig. Jeg falder under indsatsen 4-5 meter ned i en affaldsgrav og bliver fanget dernede. Ulykken sker, da hele pladsen var fyldt med skum, og det samme var graven, skriver han i opslaget.

I faldet brækker han sin skulder. Mens han lå skadet og ventede på hjælp, begyndte tankerne at fare rundt i hans hoved.

– Jeg er på det her tidspunkt ret sikker på at jeg ikke overlever, og mine tanker på falder på børn og familie, hvilket ikke gør min situation bedre! Det lykkedes mig heldigvis at skubbe de tanker til side, og fokusere på det vigtige, RO, skriver han.

Men selvom tankerne begyndte at fare rundt i hovedet på ham, så stolede han på sine kollegaer, og det var det helt rigtige at gøre.

– Jeg vidste at jeg skulle give mine kollegaer tid, og jeg tvivlede ALDRIG på dem, jeg vidste at de ville gøre hvad de kunne for at redde mig, for så stærkt er vores fællesskab, skriver han i opslaget.

– Det lykkedes mine kollegaer at redde mig, men det var ALT for tæt på, og jeg er sluppet utrolig billigt med en brækket skulder!

Sådan går det nu

Efter den voldsomme oplevelse er han stadig ikke tilbage i brandbilen endnu.

– Jeg har det godt, men jeg er stadig ikke der, hvor jeg kan køre aktivt i beredskabet endnu. Jeg kæmper med genoptræning, og det går den rigtige vej!

Til sidst kommer han med en vigtig opfordring til alle:

– Jeg håber, at i får en dejlig dag, og husk, tingene kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet, så sæt pris på det du har omkring dig, det har jeg i hvert fald lært på den hårde måde, slutter han opslaget.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Du kan se ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ hver tirsdag klokken 20:00 eller på TV 2 Play.

Puha, hvor er det dog en forfærdelig oplevelse for Benjamin. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham rigtig god bedring.