Foto: Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix

Han var hele Danmarks Buster Larsen: Det var ikke hans navn

Buster Larsen nåede gennem sin imponerende karriere at spille med i flere film, teaterforestillinger og revyer. Ikke mindst hans rolle som grisehandler Larsen i ‘Matador’ står klart i manges hukommelse.

Allerede fra barns ben stod det klart, at livet på de skrå brædder tiltrak Buster Larsen. Den unge fyr blev født 1. september 1920, og det var allerede tidligt tydeligt, at den lille dreng elskede at underholde.

Hans forældre lagde også mærke til hans glæde ved at underholde, og allerede som femårig opnåede han sine første statistroller. Det skete blandt andet i flere stumfilm med tidens store komikerpar ‘Fy og Bi’. Fyrtårnet og Bivognen var kunstnernavnene på filmkomikerparret Carl Schenstrøm og Harald Madsen.

Glæden ved skuespillet sluttede langt fra, da Buster Larsen fik statistrollerne. Han fik sin teaterdebut som 8-årig.

I 1932 kørte Nørrebros Teater lystspillet ‘De to Slips’. Her fik Buster Larsen ros for sin optræden, og han blev af københavnske aviser kaldt “Fænomenet Buster”.

Men selvom han som ganske ung blev kendt som “Buster”, så var det slet ikke hans navn.

Foto: Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix

Det hedder Buster Larsen rigtigt

Gennem sin imponerende karriere nåede Buster Larsen at spille med i 60 film, 140 teaterstykke og flere forskellige revyer. Blandt andre Cirkusrevyen og Tivolirevyen.

Tivolirevyen blev den sidste han spillede med i. Her medvirkede han i 1993, men i december samme år sov han ind.

En af de roller som han for altid vil blive husket for er rollen som den godmodige og godhjertede grisehandler Oluf Larsen i tv serien ‘Matador’. Der endte med at blive lavet 24 afsnit af den populære serie, og Buster Larsen medvirkede i dem alle.

Her sad han tit ved stambordet hos tjener Boldt sammen med sin elskede hund Kvik.

Men selvom han var hele Danmarks Buster Larsen, så var det ikke hans rigtige navn.

Ifølge Mit Nørrebro blev han døbt Axel Landing Larsen den 10. oktober 1920 i Simeons Kirke. Men familien begyndte hurtigt at kalde ham ‘Buster’.

Han var søn af skibstømrer Lauritz og Gerda Landing Larsen, men lille Axel Landing Larsen mindede sin far om en helt anden.

Ifølge Billed-Bladet blev han kaldt Buster, fordi Lauritz mente, at lille Axel mindede om ”Buster Brown”.

Hvad husker du bedst Buster Larsen for? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...