
Skuespilleren Niels Olsen kan lørdag fejre sin 65-års fødselsdag, og han er på den halvrunde dag fuldt beskæftige med arbejdet.
Det er en særlig dag for skuespilleren Niels Olsen, for lørdag fylder han nemlig 65, men det er på forhånd helt lagt fast, hvordan han kommer til at spendere dagen.
Skuespilleren spiller nemlig lige nu rollen som far i musicalen ‘Strictly Ballroom’, der har Silas Holst i hovedrollen som Scott Hastings.
Det bliver også netop i den rolle, at skuespilleren kommer til at tilbringe fødselsdagen, afslører han overfor Newsner Danmark.
– Med to forestillinger på ‘Strictly Ballroom’ i Falkonersalen, lyder svaret fra fødselaren.
Niels Olsen var vild med filmen
Niels Olsen har tidligere udtalt, at han aldrig var i tvivl, da han blev spurgt, om han ville spille med i ‘Strictly Ballroom’
– Mit forhold til ‘Strictly Ballroom er, at jeg så filmen for mange år siden. Jeg kan ikke huske, hvornår den kom, men jeg var bare helt vild med den. Jeg var helt vild med historien, og jeg var jo allerede dengang gift med instruktøren for forestillingen, siger han i en video.
Her forklarer han, at hans kone Joy-Marie Frederiksen udbrød, at det var den film, hun skulle have lavet netop, fordi hun er vokset op i et dansemiljø.
Niels Olsen springer ud i nyt
Hendes baggrund var altså ramt spot on med historien i ‘Strictly Ballroom’, der ifølge skuespilleren er et kæmpestort drama fortalt i et dansemiljø.
Her sagde skuespilleren også, at det var en historie, som han ville elske at være med til at fortælle, hvilket han altså har mulighed for nu.
– Strictly Ballroom, den handler om at springe ud i noget nyt, og det har jeg jo selv prøvet og oplevet med den her. Det er ikke, fordi det er nyt for mig at synge, men at danse så meget solo på sådan her en stor scene, det er der ikke ret mange, der ville satse deres penge på, har Niels Olsen udtalt til Sladderkongen.
Niels Olsen er med i ‘Cirkusrevyen’
Samtidig vedkendte skuespilleren, at det både var “fedt” og “skideskægt”, og at han var omgivet af talentfulde stjerner, der bare gjorde det super.
Se videoen herunder eller klik her.
Desuden vil han senere på året også være aktuel i ‘Cirkusrevyen’, der næste gang fejrer 90-års jubilæum. Det bliver 12. gang, han medvirker.
– Cirkusrevyen er nærmest mit andet hjem om sommeren, og jeg glæder mig allerede til at se, hvad vi kan skabe sammen. Det er jo jubilæum, så den skal have gas, har han tidligere udtalt til B.T.
Vi ønsker Niels Olsen stort tillykke med fødselsdagen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Niels Olsen sætter ord på fremtiden for ‘Ørkenens Sønner’
- Niels Olsen rørt til tårer: Hylder sin gode ven med smukke ord