En af Danmarks helt store badmintonstjerner har spillet sin sidste kamp.
34-årige Kamilla Rytter Juhl er gravid og indstiller karrieren øjeblikket. Det skriver TV2.
I de seneste år har Kamilla Rytter Juhl dannet par med Christinna Pedersen både på og udenfor badmintonbanen. Onsdag formiddag har Badminton Danmark offentliggjort, at Kamilla Rytter Juhl indstiller karrieren øjeblikkeligt på grund af sin graviditet. Det skriver TV2.
– Det er noget, som Christinna og jeg har forsøgt på i et stykke tid, så vi er ovenud lykkelige over, at det er lykkedes mig at blive gravid, og vi glæder os helt vildt til at blive en lille familie, siger Kamille Rytter Juhl til TV2.
Udover at danne par privat har Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen på banen været en af verdens bedste damedoubler. Netop derfor har Jens Meibom, sportschef i Badminton Danmark, også kun ros til overs for Kamilla Rytter Juhl.
– De er ubetinget Danmarks bedste damedouble nogensinde, så de kan ikke bare lige erstattes. Så det er både et sportsligt tab og også vemodigt at skulle sige farvel til Kamilla, som har været en del af eliteprogrammet de sidste 15 år – vi kommer i den grad til at savne hende, siger Jens Meibom til TV2.
Sammen med Christinna Pedersen har Kamilla Rytter Juhl taget enorme sejre såsom en sejr i All England, fire-dobbelt EM-guld og sølvmedaljer ved OL og VM.
På badmintonbanen er det makkerskab nu slut – men udenfor banen skal Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen nu begynde et helt nyt makkerskab som forældre.
Hvor er det en dejlig nyhed for Kamilla og Christinna. Del artiklen for at ønske de kommende forældre stort tillykke!