At miste et barn er det allerværste en forælder kan opleve. Og noget, som vil følge dem resten af deres liv. Det spiller ingen rolle, hvad dødsfaldet skyldes, tomrummet vil være der hvert eneste sekund.
Noget, som dog kan værre endnu værre er, når et barn dør som følge af en ulykke, der eventuelt kunne være undgået.
Også selvom det ikke er nogens skyld, så vil skylden og skammen vare længe. Og tanken om, om det kunne være undgået, eller hvad man kunne have gjort anderledes, kører rundt inde i hovedet hver nat.
Nogle, som ved alt for godt, hvad det indebærer at miste et barn, er Bode og Morgan Miller.
Da deres datter Emmy var bare 19 måneder gammel, faldt hun ned i naboens pool og druknede.
Bode og Morgan var helt knuste og vidste ikke, hvordan de skulle komme videre. Livet uden Emmy var ganske enkelt ikke værd at leve.
Men netop, da smerten var ved at æde dem op, kom Emmys engel på besøg på den sødeste måde.
Lige inden datterens bortgang havde både Bode og Morgan fået at vide, at de ventede en lille dreng.
Selvom de var meget glade for graviditeten, så føltes det meget tungt at sætte et nyt barn i verden, når de lige havde mistet et. De anede ikke, at Emmy vågede over sin lillebror hele tiden.
På den første ultralyd efter Emmys bortgang indså Bode og Morgan, hvor meget Emmy bekymrede sig om sin ufødte lillebror.
Og beviset blev fanget på billedet. Begge forældre var helt målløse, efter de havde set billedet fra ultralyden.
Efterfølgende valgte Morgan at dele billedet på Instagram, så flere kunne se det lille ansigt, som var ved deres ufødte søn.
Sådan skrev hun:
”Da vi gik fra sygehuset uden vores Emmy følte vi bare fortvivlelse og usikkerhed. Ordren fra sygehuspersonalet, da vi gik, bare timer efter vi mistede Emmy, var, at se hvordan barnet i maven havde det.
Så bare fem dage efter, at vi havde mistet hende, lod jeg modvillige en ultralydstekniker komme for at se, hvordan babyen voksede i maven. At se en fremtid uden min datter, føltes som om, at nogen stak en dolk i mit hjerte. Hvordan kunne livet ændres så hurtigt?
Under den seneste ultralyd, lå Emmy i mine arme og undrede sig over, hvad det var hun så på skærmen. Og nu fandtes hun ikke mere…”
“Den her gang bad jeg teknikeren om at være hurtig. Hun spurgte, om jeg ville have et 3D billede, jeg sagde ‘Nej’. Hun styrede hurtigt staven over min mave for at se alle dele. Da hun kiggede på babyen i profil, sagde hun’.
Jeg ved, at du ikke ville have et 3D-billede, men det her er en perfekt vinkel, og jeg føler, at jeg må tage et. Jeg er hurtig”.
Så en engel
“Da skærmen skiftede til 3D så jeg min søde babys ansigt. Han lignede sådan mine andre børn. Præcis som Bode med den der søde næse og fyldige læber.
Men så snart jeg så mit kommende barn, flyttedes mit fokus til englen, som lå til højre for hans ansigt med armene rundt om hans hals.
Næsten som om hun sagde, ‘Det er okay. Jeg er her, det bliver godt. Jeg elsker dig’.
Jeg holder fast ved det her billede som et tydeligt tegn på, at min søn mærker sin søster. At vores elskede pige Emmy stadig er hos os.
Og nu hvor vores søn er her, er det ham, som holder hende.”
Ingenting kommer nogensinde til at bringe Emmy tilbage eller fylde hullet i Morgan og Bodes hjerte. Men på en måde blev billedet et tegn, som gjorde, at Emmy stadig var hos dem. Og vågede over sin familie fra himlen.
Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at miste et barn. Tomrummet og følelsen af meningsløshed må være bedøvende. Uanset, om man tror på engle eller ej, så tror jeg, at alle tegn på, at nogen som døde er okay, er noget som de fleste skulle holde fast i.
Del artiklen med dine venner på Facebook, så flere får glæde af dette fantastiske billede!
