Amalies ekskæreste forsvarer sig mod anklager om psykisk vold: ‘Det er synd for vores piger’

Amalie Szigethy delte i går et åbenhjertigt opslag på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller om den psykiske vold, hun har oplevet de seneste år. Nu svarer faren til hendes to døtre igen.

Reality-stjernen Amalie Szigethy beskriver i et langt og hjerteskærende opslag på sin Instagram, hvordan hun gennem flere år har været udsat for psykisk vold.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

– Det er så vanskeligt for mig at forstå hvad der er sket for mig det seneste år med den mand jeg troede elskede mig. At bevise, overbevise og forklare om den psykiske vold jeg har været igennem. Den viser sig ikke som blå mærker, men føles som et indre pres og en nervøsitet, som nedbryder personligheden og selvstændigheden på mig som menneske, skriver hun i opslaget.

https://www.instagram.com/p/CTNaw7IKmxb/?utm_source=ig_embed

Den 30-årige reality-kendis nævner altså ikke, præcis hvem, der har udsat hende for denne behandling, men det er nærliggende at gætte på, at hun hentyder til Mikkel Skelskov, med hvem hun har haft et on-off forhold til det seneste år, og som også er faren til hendes to døtre.

Hun har også for nylig fortalt til HER & NU, at hendes forhold til Mikkel Skelskov, som også er faren til hendes to døtre, gik godt og at hun elskede ham.

I sit opslag understreger hun dog, at det nu endegyldigt er slut med hvem end den person er, som hun hentyder til i opslaget.

Forsvarer sig

Men det er nu blevet endnu mere nærliggende at tænke, at der er tale om Mikkel Skelskov, da han har været ude og kommentere sagen overfor HER & NU:

– Jeg synes, at det er synd for vores piger, at når Amalie ikke får sin vilje, så hænger hun det beskidte vasketøj ud til offentlig skue, og det er ikke første gang, hun anklager mig for forskellige ting, så det kommer ikke som en overraskelse for mig. Flere kommentarer har jeg ikke, siger Mikkel.

Hvad tænker du om denne sag?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!