Den 45-årige skuespiller har fået tilbagefald med modermærkekræft og er nu i immunterapi.
I en kampagnefilm for Kræftens Bekæmpelse, som kan ses nedenfor, fortæller Esben Dalgaard om sin sygdom modermærkekræft, som han først fik konstateret tilbage i 2012.
Seks år senere, i 2018, blev han erklæret rask, men nu er den frygtede sygdom desværre vendt tilbage.
– For en måned siden opdagede jeg desværre en hævet lymfekirtel og fik konstateret, at modermærkekræften var vendt tilbage, siger han i en kampagnefilm til Kræftens Bekæmpelse, som kan ses nedenfor.
– Den var ikke bare vendt tilbage. Den havde spredt sig i mit blod og sat sig mange steder i min krop – blandt andet i min lever, forklarer han.
Sidenhen har skuespilleren været ude og takke for den store støtte han har modtaget fra både venner, bekendte og følgere på de sociale medier, men han ønsker dog, at fokus skal ligge på budskabet i kampagnefilmen fra Kræftens Bekæmpelse, som netop handler om at opfordre alle til at gå til lægen ved den mindste mistanke.
Ærligt billede
I forbindelse med behandlingen for sygdommen har Esben Dalgaard nu delt et billede på sin Instagram-profil, hvor man ser skuespilleren med et noget lysere skæg end vi ellers er vant til.
– Julemand? Eller bare i immunterapi??, skriver skuespilleren selv med et glimt i øjet til opslaget.
Det nye udseende må derfor antages at være en bivirkning fra hans behandling.
Vi sender dig al styrke og energi til at gennemgå din behandling!
Vær med til at ønske Esben rigtig god bedring i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!