Stor succes: Prins Nikolai på forsiden af populært modemagasin

Prinsen pryder forsiden på den nyeste udgave af modemagasinet Vogue i Skandinavien.

Den 22-årige prins Nikolai, søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har fuld gang i modelkarrieren.

Han har allerede tidligere gået modeshows for store mærker som Burberry og Dior og er et velkendt navn i modebranchen.

Nu ses han så også på forsiden af ét af de helt store modemagasiner, nemlig den skandinaviske udgave af magasinet Vogue, som nu har prinsen på forsiden af deres februar/marts-udgivelse i Skandinavien.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det oplyser magasinet selv på Instagram, hvor de også har delt det flotte forsidebillede.

– Den unge prins har charmeret modeverdenen og indtaget modeshows og forsider på magasiner siden sin debut, skriver Vogue blandt andet i opslaget på Instagram.

Siden har de delt yderligere to opslag med den unge prins, hvor de kommer nærmere ind på, hvad interviewet i bladet med prinsen handler om.

Han fortæller blandt andet om sit liv som studerende i Paris, og at hans klassekammerater ikke går op i hans titel som prins.

– Det er på en måde afslappende og behageligt. Jeg kan være mere mig selv, fortæller prinsen i interviewet med Vogue Skandinavien.

I bladet er han blandt andet iklædt tøj fra Dior og smykker fra Cartier.

Det er ikke første gang at den fotogene prins har været på forsiden af Vogue – tidligere har han nemlig prydet den ukrainske udgave af magasinet.

Flot klaret af prinsen!

Vær med til at ønske ham tillykke med forsiden i kommetarsporet under artiklen på Facebook nu!