Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann fylder år: ‘Den største gave er dog at restriktionerne er væk’

Den populære fylder år, og dagen er allerede blevet markeret. Men flere festligheder venter.

Peter Ingemann fylder i dag 49 år, og det skal selvfølgelig markeres. På Instagram har tv-værten selv delt et par punkter fra dagen, hvilket blandt andet involverer nye briller.

De nye briller var nødvendige efter en våd aften, som Peter Ingemann tidligere har beskrevet. Her mistede han ikke blot sine briller, men endte med at dele voldsomme billeder af sin fod, som han var kommet til skade med.

Ud fra Peter Ingemanns opslag lyder det til, at det bliver nok mad til fødselsdagsgæsterne.

– Jeg har købt 6 kg flæskesteg til 6 mennesker i aften (som vi siger i Jylland – pund til pund) og fastelavnsboller til i eftermiddag. Det skal nok blive godt, skriver Peter Ingemann i opslaget.

Men det er ikke kun Peter Ingemann selv, der har været i gang med at fejre dagen. Hustruen, Trine, har også været i gang med at markere dagen – som Peter Ingemann selvfølgelig ikke kan lade være med at beskrive på sin egen finurlige måde. Her kommer han samtidigt ind på, hvad der har været den største gave:

– Konen har hejst flaget herhjemme (altså Dannebrog…. og ikke fordi hun har fået et nyt bogstav på sit køn og været en tur under kniven i Pattaya) og jeg har allerede fået gaver. Bl.a. en kikkert, så pas på derude. Mangler bare en lang frakke….. Den største gave er dog at restriktionerne er væk. Tak.

I dag den 1. februar er corona-restriktionerne nemlig blevet ophævet i Danmark, og det er noget, som tv-værten sætter pris på.

Stort tillykke med dagen. Hjælp os gerne med at lykønske ham i kommentarfeltet på Facebook