Joan Divine og Michael Olesens baby i stor udvikling: Deler søde billeder

Knap ti måneder gamle Felix imponerer sine stolte forældre, som har delt en række billeder og videoer af den lille guldklump.

Efter ni års fertilitetsbehandling blev fotograf og kosmetolog Joan Divine og ‘Vild med dans’-stjernen Michael Olesen den 22. juli sidste år forældre til lille Felix.

Parret kæmpede i årevis med fertilitetsbehandlinger, som de blev tilbudt i Danmark – men uden held.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Men ved første forsøg på en klinik i Rusland, gik det hele lige efter planen, og resulterede i en sund og rask lille dreng ni måneder efter.

Det er nu snart ti måneder siden, at lille Felix kom til verden og den lille trekløver trives godt.

På sin Instagram-profil deler Joan Divine meget ud af familielivet, og senest har hun delt en række billeder og videoer af de mange fremskridt, den lille dreng gør i sin udvikling.

På det ene billede ses en glad Felix med en fodbold, som han gav sig i kast med under et familiebesøg i Jylland.

– Både Felix og jeg er stadig høje ovenpå vores dejlige tid sammen med familien i weekenden, skriver Joan Divine til de skønne billeder.

Første tand

– Der er sket så meget med ham denne weekend, skriver Joan Divine videre og nævner blandt andet, at Felix har fået sin første tand.

Derudover skriver hun, hvad han ellers har lært på det seneste:

Han kan næsten komme op og sidde på numsen, han kan klappe kage – og så har han opdaget det, Joan Divine omtaler som hans ‘lille tissetrold’.

På et andet billede ses den lille dreng i fuld færd med helt selv at indtage et måltid. Til billedet skriver Joan Divine:

– Nu sidder du bare der og spiser selv.

Så fine billeder!

Vi ønsker den lille familie alt det bedste!