Selvom Jonas Vingegaard har fuld fokus på sin deltagelse i Tour de France, så fik manden i den gule førertrøje tid til at ses med familien på mandagens hviledag.
Tour de France er ekstra spændende i år, når man har de danske briller på. Det verdenskendte cykelløb startede ikke blot med tre etaper i vores lille land, men lige for tiden sidder den gule førertrøje på den danske Team Jumbo-Visma-rytter Jonas Vingegaard.
Da han første kørte sig i gult, var det en bedrift, der rørte hans kendte svigermor Rosa rørt til tårer: ‘Simpelthen fantastisk’.
Lige nu har Jonas Vingegaard 2 minutter og 22 sekunder ned til sin største konkurrent: Sidste års vinder Tadej Pogacar. Men på den sidste etape mistede han to vigtige hjælperyttere.
Mandag var derfor formentligt en tiltrængt fridag for Jonas Vingegaard, da der var hviledag i Tour de France.
Og tiden blev brugt sammen med nogle helt særlige personer.
Jonas Vingegaard er nemlig et stort familiemenneske, og da han vandt etapen som sikrede ham den gule førertrøje, var det første han gjorde at ringe til kæresten Trine og fortælle hende den gode nyhed.
Så dagen i går blev selvfølgelig brugt sammen med familien, og herfra har han delt et sødt billede af sig selv og datteren Frida.
De sidder i en af Team Jumbo-Vismas turbusser, hvor Frida får lov til at lege chauffør, mens hun har en holdkasket på.
– Perfekt hviledag og klar til at ramme vejen i Tour de France i dag, skriver han til billedet.
Nu hjælpes vi ad med at ønske ham held og lykke i Tour de France!