Det er et stigende problem, at hjorte bliver fanget i skrald, og en hjort måtte for nyligt frigøres fra en artsfælle, efter de begge var blevet fanget i skrald.
Det er farligt at være hjort, når naturen flyder med løst affald som plastikposer, fiskergarn eller snor fra halmballer.
For når gevirerne bliver viklet ind i det løse affald, så kan det betyde den visse død for dyrene, når de ikke kan komme fri igen ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Det er Schweisshundefører Leif Stonor, der flere gange er kommet ud til dåvildt, der er blevet viklet ind i træer eller artsfæller på grund af efterladt affald.
LÆS OGSÅ: Tragiske nyheder: Lod sine dyr sulte og fryse ihjel – nu vil anklageren have fængselsstraf
Syn var skrækkeligt
I løbet af de seneste par uger har han været ude hele ni gange – normalt plejer der at være omkring fire-fem sager på et år.
– Det var et skrækkeligt syn at se hjorten springe rundt nede i vandet. I starten troede jeg, at den hang fast i et træ, men det viste sig, at det var en anden død hjort, siger han i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Leif Stonor fortæller, at den kæmpede forgæves for at komme fri og op ad vandløbet, men at den naturligvis havde svært ved på grund af sin døde makker.
Hovedbund klør
Heldigvis lykkedes det hundeføreren at skære den levende hjort fri, så den kunne leve videre, men nu kommer der et opråb på at være ekstra opmærksom i naturen.
Dåvildt er nemlig meget nysgerrige anlagt, og de smider geviret i forårsmånederne, og derfor klør det ofte i hovedbunden på dem.
Derfor er det også naturligt for vildtet at klø sig op af de ting, den finder på dens vej, men er der tale om bånd, snor eller kan det ende fatalt.
Dyr lider døden
Der er ofte tale om, at vildtet gnubber sig op ad træer, og derfor kan det i sidste ende blive bundet fast til træet, og hvis den så stanger gevir med en anden hjort, bliver dyrene måske viklet sammen.
Findes dyrene ikke i tide, så kan de risikere at ende med at dø af sult og tørst, og derfor er det vigtigt, at vi tænker os om.
– Det er ikke helt urealistisk at komme til livs. Hvis vi putter halmsnor, net og skrald i lukkede sække. Hvis vi piller trådene ned, når hestefoldene ikke længere anvendes og placerer det, så det ikke blæser væk, siger Lars Holse, der er teamchef hos Dyrenes Beskyttelse.
Hvor er det gjort, at hjorten kom fri!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!