Mand stiger ud af bilen for at hjælpe andefamilie – sekunder senere bliver han påkørt af teenager og dør

Torsdag døde en mand i det nordlige Californien under tragiske omstændigheder. Han ville hjælpe en andefamilie over vejen, da en bil ikke standsede og påkørte ham.

Det var omkring klokken 20.15 torsdag aften, lidt uden for Sacramento i USA, at en mand standsede sin bil.

Han havde fået øje på en andefamilie ved vejen, som han besluttede at hjælpe, så de ikke skulle komme til skade.

Men det hele endte i stedet med en frygtelig ulykke.

Blev påkørt af en teenager

En 17-årig pige kom kørende på vejen og kunne ikke stoppe, da hun så manden, forklarer politiet i Rocklin ifølge NBC News. 

Desværre døde han på stedet.

En af dem, der så hændelsen, var en 12-årig dreng, der fortalte til NBC, hvordan det gik til.

– Han steg ud af bilen og jagede ænderne væk, og alle klappede af ham, fordi han var så venlig, har drengen sagt.

– Han hjalp dem med at komme over kanten, fordi det var svært for alle de små ællinger.

Hjälpte ankor, hjälper ankor, olycka, bilolycka, dödsolycka
Foto: NBC News/Skärmdump

Ællingerne skulle ikke være kommet til skade.

Bliver ikke straffet

Teenageren, der kørte bilen, blev på stedet efter ulykken, og ifølge politichefen Scott Horrillo vil hun højst sandsynligt ikke blive straffet for hændelsen.

– Vi har stadig meget at gå igennem og beviser at sortere, men ved første vurdering ser det ikke ud til, at det vil blive betragtet som kriminel uagtsomhed, siger han til NBC News. 

Manden, som omkom, var 41-årige Casey Rivara.

Hustruens første ord efter ulykken

Hans hustru, Angel Chow, har i en udtalelse takket for al den støtte, som hun og familien har modtaget efter ulykken.

– Vi er blevet dybt berørt af al den overvældende kærlighed og støtte, vi har modtaget, har hun sagt ifølge NBC. 

– Vi vil gerne takke jer af hjertet for alle de fine beskeder og venlige gestus. Man bliver virkelig ydmyg, når man hører, hvilken positiv indvirkning Casey har haft på jeres liv, og vi er meget taknemmelige over det.

Her kan du se mere:

Alle vores tanker går til familien i denne svære tid. Hvil i fred.