Sæl slås bevidstløs med sten – så den er stille når turister skal fotograferes med den

En hændelse, som fandt sted i Kazakhstan, har rystet dyrevenner verden over, da en sæl blev slået bevidstløs for at turister kunne tage billeder sammen med den. I en video, som blev filmet af et vidne med mobilkamera, kan man se, hvordan nogle mænd mishandler sælen med redskaber, mens flere omkring dem bare kigger på.

Det var i Kuryk ved det Kaspiske Hav i Kazakhstan, at den frygtelige hændelse fandt sted ifølge Daily Mail. Et vidne på stranden filmede, hvordan en flok mænd samarbejdede om at slå en sæl bevidstløs. Nogle af mændene bruge en form for store kæppe og andre smed sten på sælen, som skulle have været omringet i vandet.

Säl
OBS: Dette er et genrebillede og viser ikke den omtalte sæl. Foto: Pixabay

Kastede kroppen tilbage i vandet

Et vidne, som ønsker at være anonym, har fortalt til de lokale medier:
“De slog sælen til den var bevidstløs. Så trak de den ud af vandet, så børn kunne tage billeder og more sig”.

“Derefter smed de den ubevægelige krop tilbage i havet. Jeg ved ikke, om den overlevede”, siger vidnet, som blev citeret af Daily Mail.

Videoen har vakt stærke reaktioner, også hos myndighederne i Kazakhstan, som også reagerede på, at omgivelserne ikke greb ind.

“Vi beder jer om at udvise respekt for naturens dyreliv”, siger en talsperson ifølge Daily Mail.

Videoen er blevet lagt op på YouTube, hvor kommentarfeltet er blevet deaktiveret, efter mange har raset voldsomt over de skyldige i klippet.

Videoen kan du se her. Advarsel om stærke billeder.