Sørgende hund besøger stranden hver dag for at stirre på havet – årsagen knuser dyrevenners hjerter

Hunde er altid så kærlige og loyale over for deres ejere, også efter de er væk.

Hunde har stor følelsesmæssig intelligens og lader til at forstå, når deres kære er gået bort og kan endda sørge over dem på deres egen måde – nogle hunde går endda hen for at vise respekt ved deres grave.

Som denne søde hund, der holder vagt for sin afdøde ejer. Jolie Mejía var på besøg ved havet i Punta Negra, Peru, da hun bemærkede et usædvanligt syn: en hund var på stranden helt alene og stirrede intenst på havet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Twitter

“Han virkede ikke forladt. Han bar et halsbånd om halsen, og hans pels var ren,” siger Jolie til The Dodo. “Jeg klappede ham og ventede på hans ejer, men minutterne gik, og ingen kom.”

Jolie siger, at hun tog sig af hunden og klappede ham, men han ville ikke andet end at kigge på havets bølger. Jolie og hendes familie troede, at han var forladt på stranden og tog ham næsten med.

Men snart kom en mand og forklarede, at hunden var på stranden hver dag, af en hjerteskærende årsag.

“Hans ejer var en fisker, der gik bort for noget tid siden”, skrev Jolie på Twitter. “Siden da har han stirret på havet hver dag.”

Hunden, som hedder Vaguito, lader til at forstå, at hans ejer tog ud på havet en dag og aldrig kom tilbage. Måske forstår han, at hans ejer er død og holder vagt for ham, eller måske håber han, at hans herre en dag vender tilbage.

“[Han] bliver glad hver gang, han ser både,” skrev Jolie på Twitter. 

Hun fortalte til The Dodo, at hun blev “meget rørt” over historien om hunden. Men selvom Vaguitos historie er sørgerlig, var hun glad for at høre, at han ikke var alene: “Stort set alle i området kender til hunden og er meget glade for ham”, fik hun at vide.

Folk i det lille samfund tager sig af Vaguito og giver ham mad og tag over hovedet. En dyrlæge sagde, at en kvinde i nærheden tager hånd om ham.

Selvom intet kan erstatte Vaguitos afdøde ejer, som hunden tilsyneladende elskede meget højt, så får han stadig masser af kærlighed.

Det er virkelig smukt at se, hvor loyale hunde er over for deres ejere, også efter de er væk for altid.

Det er trist at se, hvor meget Vaguito savner sin ejer, men vi er glade for, at han stadig bliver passet godt – og hans historie er en bittersød påmindelse om en hunds kærlighed.