Som det midterste barn i familien var Riley en dygtig mægler og så tingene fra andre perspektiver, ifølge hans mor.
Med en 16 måneder ældre søster og en 23 måneder yngre bror, var der ofte liv og energi i hjemmet, skriver 9News.
Riley var en selvstændig dreng, som elskede at tage sin hund Ziggy ud på gåture om morgenen i nabolaget. Han elskede at spille fodbold, men havde besluttet sig for at give rugby en chance i år. Han glædede sig til at begynde på sporten.
Den 23. februar i år tog han sin cykel for at hente en fodboldtaske hos sin ven. Derefter skyndte Riley sig hjem til sin familie for at nå at være med til fredagshyggen.
For Riley var familien og hans hund det vigtigste i livet.
Men på vej hjem til sit hus kolliderede han med en bil. Det var en rigtig grim ulykke, rapporterer australske medier.
Da moren Jo ankom til sygehuset, vidste hun, at situationen var meget alvorlig. Ambulancepersonalet havde forklaret, at det så mørkt ud.
Riley var ramt af svære hovedskader, selvom han bar hjelm ved kollisionen. Forældrene indså, at de måtte tage afsked med deres elskede søn.
Familien skulle træffe en stor beslutning nu.
Jo og hendes mand Geoff har altid været fortalere for organdonation og besluttede sig for, at dette også var hvad Riley ville have valgt, eftersom han var en sød, generøs og meget betænksom dreng.
Hun sagde også, at beslutningen ville få Rileys død til at “virke lidt mindre værdiløs… og lidt mindre meningsløs.”
Tiden er dog et kritisk punkt ved organdonation. Operationen blev forsinket på grund af dårligt vejr, da transporthelikopteren havde dårlige betingelser for at lette.
Lægerne ville have et hurtigt svar – samtidig var Jo taknemmelig for den ekstra tid, hun havde med sin søn.
Til sidst gav familien grønt lys og alting gik efter planen.
Takket være forældrenes beslutning kunne tre personer reddes og få en ny chance i livet.
Jo sagde, at det er en meget personlig beslutning, men at det har hjulpet familien med at klare tabet af deres Riley.
“Det giver os et lille håb om, at vores smukke, stærke dreng lever videre hos andre,” siger mor Jo.
Der er mange, som venter på et eller flere organer, både i Australien og Danmark. I begge lande kan vi blive meget bedre til at donere vores organer, og når man tænker på, at en giver kan redde helt op til 8 liv ved at give organer videre, og samtidig hjælpe helt op mod 50 mennesker ved at give væv videre, må det være værd at overveje.
Rileys begravelse blev holdt forrige torsdag, men tidligere den uge samledes hans venner, lærere, kammerater og andre i skolen for at sige farvel til en meget elsket dreng.
Riley voksede op i et samfund med stort fællesskab, de fleste vidste, hvem Riley var og hvad han stod for.
“Jeg ville have, at børnene skulle føle, at de ikke skulle græde alene på deres egne værelse. De kan mødes her, kramme og hjælpe med at støtte hinanden”, siger Jo, som også arbejder som lærer.
Der var mange elever som takkede for, at de havde lært Riley at kende.
“En smuk sjæl som forlod os alt for tidligt”, skriver en ven til Riley .
”Du var fantastisk … Vi savner dig…”, skriver en anden.
I Danmark var over 1 million danskere i 2017 skrevet op som organdonorer, men hvert år dør flere, mens de venter på et nyt organ.
Hvad man selv vil gøre, er op til den enkelte at bestemme – men jeg kan ikke lade være med at blive berørt af Rileys historie og hvordan denne fine dreng lever videre på denne måde.
At tage beslutningen om at donere hans organer var ikke let for forældrene, men det hjalp med at redde flere personers liv og det varmer mit hjerte midt i al sorgen.
Jeg er sikker på, at de personer som fik en ny chance i livet er evigt taknemmelige overfor Riley. Del gerne videre, hvis du også blev berørt af denne historie.