17-årige Maja blev mobbet i flere år- så dukkede motorcykeldrengene op for at vise deres støtte

17-årige Maja Eriksson fra Lesjöford i Sverige blev mobbet igennem hele sin folkeskoletid.

Nu hjælper hun andre børn og unge, der er blevet mobbet med et motorcykeloptog. Det skriver det svenske medie SVT.

Da Maja Eriksson gik i folkeskolen, blev hun mobbet af de andre elever.

Noget der førte til stor angst, bekymring og sågar anoreksi og socialfobi. I dag går hun på gymnasiet i Karlstad, men arrene på sjælen efter mobningen er der stadig.

Derfor tager hun nu kampen mod mobning op på landets skoler, så andre børn og unge ikke bliver udsat for det samme som hende,

Sætter fokus på kampen mod mobning

Maja har startet en Facebook-side ved navn ‘MedMajaMotMobbning’, hvor hun tager fat på kampen mod mobning i Sverige og deler sin egen historie.

– Sommeren (da jeg blev færdig i 9. klasse red) var den værste sommer i mit liv. Så tilbragte jeg sommerferien derhjemme for det meste alene og imellem på hospitalet. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange gange jeg hang ud med de daværende “venner”.

– Mine spiseforstyrrelser steg. Angsten startede for alvor, jeg fik panikangst, søvnforstyrrelser og depressionen tog fart. Nu mener jeg ikke, at du skal have ondt af mig. Det, jeg ønsker, er, at vi åbner øjnene (op red.) for mobning. Jeg ved, at der desværre er så mange børn og unge, der er sårbare. Se og lyt! Det er jo jer voksne, der kan gøre noget ved det her. Knus / Maja, skriver hun på Facebook.

“Et faktum, der er vigtigt”

Lørdag samledes den landsdækkende organisation DACA – Bikers Against Bullying – i Lesjöfors for at køre i et optog.

Det gjorde de for at støtte Maja i kampen mod mobning.

– Jeg er selv blevet mobbet som barn, siger Degerfors -beboeren Jimmy Fahlin, der er formand for DACA’s region Midt og samtidig også Majas sponsor.

– Det er et emne, som jeg virkelig brænder for og synes er vigtig, siger han.

“Helt utroligt”

Op mod 50 motorcykler blev samlet i Lesjöfors og kørte til Filipsstad i et optog. En vellykket dag, der rørte Maja dybt, og som hun skrev om i et opslag på Facebook -siden MedMajaMotMobbning.

Jag vill bara tacka alla som kom idag, helt ofattbart att så många kom för min skull och att vissa åkte så långt för det…

Posted by Medmajamotmobbing on Saturday, September 11, 2021

– Jeg vil bare takke alle, der kom i dag, utroligt at så mange kom for min skyld. Tak for alle de pæne ord jeg modtog og tak til alle jer, der købte armbånd og mærkater, jeg er utrolig taknemmelig og næsten lidt målløs, synes jeg! WOW💘Og tak til Café Stationshuset for hjælpen Kærlighed til jer alle❤️ ”, skriver Maja i opslaget og tilføjer:

– Min kamp er ikke forbi her, men jeg vil fortsætte💪🏻💪🏻 Tak skal du have mor og far for al den hjælp, jeg får fra dig og for din støtte, mine bedste venner❤️ // Maja.

Intet barn eller en ung person skal være udsat for mobning. Hvad tænker du om det her?

Del gerne artiklen og del din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.