I klippet møder vi en ældre mand, som mere end noget andet i livet længes efter at bruge mere tid sammen med børn og børnebørn.
Men år efter år tvinges han til at sidde alene ved julebordet. Børnene melder konstant afbud, hver gang med beskeden om, at de “lover at komme næste år”.
Det er hvad som siden sker, som får mit hjerte til at briste. Filmen tager forskellige drejninger både en og to gange – og sætter uvurderlige tanker i gang. Vi må tage hånd som hinanden, mens chancen stadig er der.
I afspilleren her nedenfor kan du se klippet, som har rørt over 58 millioner mennesker til tårer. Jeg lover, at det er værd at se!
