Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Efter 15-årigs død: Nu spredes familiens ord til mobberne over hele verden

At et ungt menneske dør er altid tungt. Tungere end alt andet. 

Når det sågar viser sig, at det er på grund af, at mennesker systematisk har været onde, og at døden kunne have været undgået, er det endnu værre. 

Mobning foregår stadig hver dag i børneinstitutioner, skoler og på arbejdspladser. Der er mennesker, som gang på gang må tryne andre og træde på dem. Jeg plejer at trøste mig med, at de, der mobber, ikke selv kan have det godt. Ingen mennesker, som har brug for at have det sjovt på andres bekostning, kan vel rigtig have det godt. 

Selvmord er ofte noget, der tysses ned. Det er meget tabubelagt, men jeg forstår ikke helt hvorfor. Hvis der er nogen, der skulle føle skyld, skulle det vel være de, som har tyranniseret og skubbet et andet menneske ud over kanten. Ned i afgrunden, hvor de aldrig mere kommer op. 

Den 19. juni i år tog Sadie sit eget liv, men hendes familie nægtede at skamme sig. De vil have, at de, der bærer ansvaret for Sadies død, skal forstå den frygtelige tragedie, de står bag. Sådan skrev de i Sadies mindeord, der også blev publiceret på Facebook:

MINDEORD FOR SADIE L. RIGGS:

Frøken Sadie L. Riggs, 15, fra Bedford, tog sit eget liv mandag den 19. juni 2017. 

Sadie blev født i Bedford den 4. december 2001. Hun er overlevet af sin far, Eric Riggs og stedmor Alice Smith fra Bedford og sin biologiske mor Beverly (Dodson) Riggs fra Hopewell og af sin moster, Sarah Smith, som hun boede med. 

Sarie var medlem af Solid Rock Church i Bedford. Hun spillede softball, elskede at læse, tegne og lytte til musik. Sadie var en venlig og elskværdig pige, og hun vil blive savnet helt utroligt. 

I et forsøg på at undgå at sprede rygter om Sadies død vil vi dele denne information. 

Ja, Sadie tog sit eget liv. Hun hængte sig. Det er svært at forstå, at nogen så ung kunne bære på så meget besvær. Sadie fik hælp. Hun gik i terapi og tog medicin, men der var til sidst for meget, hendes unge sjæl skulle holde ud. 

Hvis du tager et minut og ser på Sadies familiedynamik, ser du, at en stor del af menneskerne i hendes liv ikke var biologiske slægtninge, men hun var blevet sendt til os, og vi vidste, at hun behøvede en familie. Sadie havde et hårdt liv, men frem til en hændelse, der indtraf i skolen for nyligt håndterede hun alt det, der kom i vejen for hende. 

For en ung kvinde, som glædede sig så meget til at begynde i gymnasiet, gik alt virkelig frygteligt galt. 

For jer mobbere, som var involveret, vær søde at vide, hvordan I var ansvarlige for, at hun følte sig værdiløs. Det er mellem jer og Gud nu, men husk på, at det aldrig er for sent at ændre sin opførsel. Sadies død har ført os ind i mørket, men vi holder sammen og beskytter hinanden, mens vi forsøger at forstå dette frygtelige tab. 

Til alle mobbere derude vil jeg sige: jeg vil have, at I skal vide, at selvom vi foragter det, I har gjort, vil vi aldrig nogensinde have, at I skal behøve at føle den samme ødelæggende smerte æde jeres kroppe op. En smerte så stor, at det gør ondt at trække vejret eller føle skylden, som får os til at undre os over, hvad vi kunne have gjort anderledes eller kampen for at prøve at huske de sidste ord, vi sagde til hinanden. Vores hjerter er knust i tusind stykker. 

Sadie, det var et privilegium at have dig i vores liv, og vi vil altid elske dig. Vi håber, at du finder ro i Guds arme, og må vi andre være gode ved hinanden. 

I stedet for blomster ønsker familien, at alle skal behandle hinanden ordentligt. 

Facebook/JusticeforChildrenwithoutVoices

Facebook/JusticeforChildrenwithoutVoices

Del gerne Sadies historie med dine venner på Facebook, hvis du også hader mobning. 

Ingen mennesker skal udsættes for så grum psykisk og fysisk terror, at de ikke ser andre udveje end at tage sit eget liv. 

 
 

Læs mere om...