Ekspert mener, forældre skal bede om samtykke ved bleskift

En australsk “seksualunderviser” har skabt en ophedet debat blandt online-brugere, fordi hun foreslår, at forældre skal spørge en baby om lov, før de skifter ble på den.

Deanne Carson argumenterer for, at en “samtykkekultur” skal starte ved fødslen, hvilket har udløst nysgerrighed og forvirring i online, hvor en netbruger spurgte, om det også er nødvendigt at få “samtykke fra din kat til at skifte dens kattebakke”.

I en verden, hvor opdragelsesteknikker udvikler sig hurtigere end nogensinde, er emnet samtykke ved at finde vej til uventede områder, herunder bleskift.

At bede en baby om samtykke, før man skifter en beskidt ble, kan lyde upraktisk, mest fordi nyfødte og spædbørn mangler de verbale færdigheder til at svare.

Men Deanne Carson mener, at det handler mindre om at få et formelt svar og mere om at lægge grunden til samtykke og respektfulde grænser så tidligt som muligt.

Ifølge Carson – som beskriver sig selv som “seksualunderviser, foredragsholder og forfatter” på Twitter – skal en samtykkekultur starte ved fødslen.

Mor skifter en babys ble.
Foto: Shutterstock

Hun forklarer, at ideen er at understrege respekten for barnets krop og selvstændighed. Ved at fortælle om handlinger – som “Jeg skifter din ble nu, er det okay?” – og holde pauser for at aflæse kropssprog, kan forældre introducere spædbørn til begrebet personlig handlekraft.

Opbygning af tillid og kommunikation

Den selvudnævnte ekspert hævder, at denne praksis ikke er beregnet til at vente på et verbalt “ja”, men til at opmuntre til en tovejskommunikation mellem forældre og barn.

– Selvfølgelig vil en baby ikke svare: “Ja, mor, det er fantastisk, jeg vil meget gerne have skiftet min ble”, sagde Carson i et interview med australske ABC. – Men hvis du giver plads og venter på kropssprog og venter med at få øjenkontakt, så lader du barnet vide, at dets respons betyder noget.

Børnelæger og eksperter i den tidlige barndom understreger ofte værdien af at reagere på barnets ikke-verbale signaler, som f.eks. kvidren, fnisen eller bevægelser, som en del af en sund kommunikation. At inddrage samtykke i bleskift er i tråd med dette ved at gøre babyer bevidste om, hvad der sker, og involvere dem i processen.

“Venstreorienteret galskab”

Men ikke alle ser denne tilgang som praktisk eller nødvendig, og kritikere hævder, at spædbørn er alt for unge til at forstå begrebet samtykke.

Rowan Dean, redaktør på The Spectator Australia, sagde, at ideen om at spørge en baby om lov til at skifte ble er “venstreorienteret vanvid”.

Og John Rosemond – psykolog, klummeskribent og forældreekspert – skriver, at Carson vinder titlen som “den mærkelige og endnu mærkeligere af alle tiders mest bizarre idé”.

“Der var engang, og det er ikke så længe siden, at en person, der foreslog, at forældre skulle spørge spædbørn om lov til at skifte deres ble, ville blive betragtet som sindsforvirret af alle andre end hende selv,” skriver Rosemond i Reno Gazette Journal. “På denne paradoksale måde bliver Carsons ‘samtykkekultur’ i stedet til en familiekultur af forvirring, mistillid, fornægtelse og almen dysfunktion.”

På nettet satte Carsons bemærkninger gang i en storm af samtaler, hvor mange på de sociale medier hånede hendes ideer og kritiserede hendes referencer.

“Jeg er ret sikker på, at når en baby græder på grund af ubehaget ved en fuld ble … så er det samtykke. Faktisk vil jeg gå endnu længere og kalde det et krav,” skriver en online-bruger.

En anden skriver: “En selvudnævnt “ekspert” vil have, at forældre skal spørge om lov, før de skifter ble på deres barn. Det fortæller mig, at hun ikke har nogen som helst erfaring med børn.

En tredje netbruger reagerede på et klip, der blev delt på X, og sagde: “Skal du have tilladelse fra din kat til at skifte dens kattebakke? Nej. Hvis den stinker, så skift den. Det samme med en baby. Hvis den tisser eller skider, skal du bare skifte den!!!” Og en anden tilføjer: “At efterlade et barn i en beskidt ble er juridisk anerkendt som børnemishandling. Tror denne tosse på børnemishandling? Hun er farligere end dem, der går ind for ingen stikpiller.”

Se opslaget herunder eller klik her.

Nogle mennesker sprang dog til hendes forsvar og sagde, at Carsons intentioner var gode, selv om det eksempel, hun brugte, ikke var det.

En netbruger skriver: “Jeg er seriøst chokeret over den negative respons, du fik på dette … babyer (og) småbørn lærer at kommunikere, før de kan tale. Tak, fordi du tolererer troldene for at skabe dialog om dette. Selv hvis du tager fejl, hvad er der så galt i at vise respekt?”

En anden kommenterer: “Jeg tror, hun gerne vil opfordre til en samtale om samtykke blandt børn, men hun har gjort det til grin ved at tage det til det ekstreme. Babyer kan ikke give samtykke til noget som helst. Aldrig nogensinde. De er babyer! Deres behov for sikkerhed og overlevelse antages.”

En anden skriver: “Jeg er enig med Deanne Carson. Det er nemt at chatte med sin baby. Det er nemt at skabe et klima af samtykke i dit hjem.”

Mens debatten fortsætter, er folk enige om, at der er værdi i at være opmærksom og kommunikativ med spædbørn, selv om det ikke udelukkende handler om samtykke.

I sidste ende kan valget om at “bede” om samtykke komme an på den enkeltes opdragelsesstil og komfortniveau. For nogle er det at bede om samtykke bare endnu en måde at dyrke et respektfuldt, kærligt forhold til deres spædbørn på; for andre kan det være nok blot at engagere sig, observere og reagere på deres babys behov.

Hvad synes du om, at Carson foreslår, at forældre skal spørge deres børn om lov, når det gælder beskidte bleer? Fortæl os, hvad du synes, og del så denne historie, så vi kan høre fra andre!

LÆS OGSÅ:

° Handicappet hund dumpet med bleer på gaden – men ved siden af findes en hårrejsende besked

° Kameraet fanger plejepersonalets bizarre spøg – her gør de sig morsomme i ældres bleer

 

Læs mere om...