Kameraet fanger plejepersonalets bizarre spøg – her gør de sig morsomme i ældres bleer

Personalet på et plejehjem i britiske Lancashire har fået kritik efter at have gjort sig morsomme i ældre demenspatienters bleer. Nu er videoen gået viralt på TikTok. 

En video, som er blevet spredt på det sociale medie TikTok, viser, hvordan mindst to ansatte går ned ad en gang iført voksenbleer.

I videoen kan man blandt andet se, hvordan personalet forsøger at efterligne en gangstil i Disneyfilmen Aristocats, hvor de går side om side og vrikker med numserne. Dette gør de iført bleer, som er til ældre demenssyge på hjemmet.

I en anden video kan man se en medarbejder, som bruger en hvilestol til at hjælpe patienter med at rejse sig, mens sangen “You Raise Me Up” af Westlife spilles i baggrunden, dette skriver Lancashire Post

Se videoen længere nede i artiklen

Plejepersonale gør sig morsomme i bleer

Det pågældende plejehjem hedder Gillibrand Hall Nursing Home og er certificeret som “God standard” af Care Quality Commission (CQC) så sent som i marts i år. Det betyder, at hjemmet har haft et godt omdømme, indtil nu.

Videoen af de to ansatte, som morede sig på plejehjemmet, blev spredt meget og fik masser af kommentarer fra folk, som mener, at det var en hån mod ældre og demenssyge.

“Modbydelig opførsel”

“At vide, at idioter som disse ser efter vores ældre er skræmmende”, skriver en i kommentarfeltet på Lancashire Posts Facebookside. 

“Modbydelig opførsel”, skriver en anden. 

Century Healthcare Management, som driver Gillibrand Hall Nursing Home, siger i en udtalelse, at de er forfærdede over videoen.

De siger, at de nu tager “nødvendige skridt” for at undersøge og eventuelt opsige ansatte, som ses i videoen.

LÆS MERE: Tina besøger ældre på plejehjem med sin pony: ‘Nogle bliver meget rørte og begynder at græde’

Plejepersonale suspenderet

De oplyser, at de er chokerede over, hvad deres ansatte har gjort, og at de tager situationen meget alvorligt.

“Vi er rystede over, hvad disse medarbejdere har valgt at gøre, og vi tager allerede de nødvendige skridt, herunder efterforskning og suspension af personale. Vi tager denne sag yderst alvorligt og tolererer ikke denne opførsel”.

De tilføjede:

“Vi har haft kontakt med familier, hvor det har været nødvendigt. Vores driftsleder taler direkte med vores CQC-inspektør. Ledelsen og direktørerne vil interviewe relevant personale denne uge, inden der træffes endelige beslutninger. Vi underskylder dybt”.

De ansatte, som medvirker i videoen, er suspenderet fra arbejdet, mens hændelsen efterforskes. De risikerer nu at miste deres jobs, ifølge avisen Lancashire Post

LÆS MERE: Dreng giver sit sæde til ældre dame – men det er kærligheden til moderen, der får hele internettet til at smelte