Enlig mor til to er døende af kræft – så tager eksmandens nye kone en hjerteskærende beslutning

Da Nicola Hitchen tog på sygehuset klagede hun over mavesmerter.

Men hun anede ikke, at det bare var begyndelsen på en lang rejse.

Hun blev først diagnosticeret med en blødning i bækkenet og blodforgiftning.

Men da lægerne kæmpede for at få infektionen ud af systemet, fandt de noget andet: cancer.

Facebook / Nicola Hitchen’s Lifesaving Cancer Treatment

Undersøgelser viste, at der var en tumor på Nicolas livmoderhals, men lægerne var nødt til at vente, til hendes infektion var borte, før de kunne påbegynde behandlingen.

I løbet af disse syv uger voksede tumoren og spredte sig, fra stadie to til et dødeligt stadie fire.

“Det var sådan et chok”, fortalte Nicola.

Det viste sig at være svært at komme af med bækkenblødningen, og da infektionen var væk, fik Nicola at vide, at det var for sent at behandle canceren.

Men Nicola, en mor til to unge sønner – Josef på 14 og Jakob på 12 – ville ikke give op så let.

Just Giving

Som hun sagde, havde hun to forskellige valg:

“Enten accepterer du situationen og tager det roligt – eller du begynder at se på andre alternativer. Det første alternativ var ikke aktuelt for mig”.

Hun begyndte i stedet at lave sine egne undersøgelser, og til sidst fandt hun et center i Istanbul, som hedder ChemoThemia, hvor man kombinerer kemoterapi og varmebehandlinger, for at forsøge at nedbryde tumoren.

Hun besluttede sig for at prøve, og ifølge moderen til to var resultaterne over forventet, nærmest mirakuløse.

“På 10 dage gik jeg fra at tage seks eller syv smertestillende lægemidler på en dag, til ikke at behøve at tage nogle piller. Det var fantastisk”, fortalte Nicola den britiske avis The Independent.

Men behandlingerne havde en høj pris. De første fem sessioner kostede 1 million kroner, og Nicola havde ikke råd til at gennemføre behandlingerne.

Hjælp fra uventet side

Nicola var helt knust. Hun syntes, hun havde gjort så mange fremskridt, men nu var hun tilbage ved start.

Det var i det øjeblik, at hjælpen kom til hende – fra et af de mest usandsynlige steder.

Nicolas eksmand, Andy Hitchen, havde for nylig giftet sig med en kvinde, som hedder Clare.

Da Clare hørte om Nicolas tragiske situation, vidste hun, at hun var nødt til at gøre noget for at hjælpe hende.

Mange ekser har en ødelæggende effekt på den familie, de for nylig er blevet medlem af. Men sådan var Clare ikke. Snarere tværtimod.

“Joe og Jake er mine stedsønner. Niki er min mands ekskone og en fantastisk mor til Joe og Jake”, fortalte Clare og fortsatte:

Just Giving

”Niki har hele tiden sat sine børn forrest under sin behandling. Joe og Jake er også fantastiske storebrødre til vores treårige datter, og hun elsker dem”.

Clare besluttede sig for at starte en indsamlingskampagne, for på den måde at skaffe penge til Nicolas fortsatte behandling.

“Pengene findes ikke længere, og Niki kan formentlig ikke forsætte med sin livreddende behandling,” skrev Clare på siden Just Giving, da den startede.

”Det her må bare ikke ske. Drengene har brug for deres mor, og hun fortjener chancen for at se dem vokse op til mænd og se dem skabe deres egne familier”.

”Helt målløs”

Det lykkedes på kort tid at samle mere end en halv million kroner ind.

Nicola blev forståeligt nok overvældet over Clares rørende gerning, lige som af resten af generøsiteten fra så mange venner og fremmede.

“Jeg er helt målløs – alle, særligt Clare, har været fantastisk. Jeg troede ikke, at folk brød sig så meget om mig”.

Hun sagde, at dette også hjalp hele familien med at læges og knytte endnu stærkere bånd.

Facebook / Clare Hitchen

”Dette har ført os endnu tættere sammen. Støtten, jeg har fået, har været fænomenal, ikke bare fra min familie, men også fra fuldstændigt fremmede”.

Takket være Clares uselviske venlighed og generøsitet hos mange andre, fik Nicola chancen for at fortsætte den behandling, som gjorde, at hun følte så meget.

Hendes sønner fik en glad, taknemmelig og positiv mor, som følte livslyst. Der findes ingen smukkere gave end det!

Sov ind i marts

Desværre hjalp behandlingen ikke. Canceren var for fremskreden.

Nicola Hitchen døde den 12. marts. Hun sov ind med sin familie ved sin side i deres hjem i Great Boughton, Chester. Nicola blev 42 år.

De penge, som blev samlet ind til hende, valgte sønnerne at skænke til en organisation, som hjælper mishandlede dyr. Det var hvad deres mor ville have ønsket, siger en talsmand for familien.

Da det var tid til Nicolas begravelse, var hendes historie allerede kendt over hele verden, og hendes minde lever videre for altid.

Mange var vældig rørte over, at Clare, konen til hendes eksmand Andy, ledte kampagnen for at samle penge ind til den banebrydende kemoterapibehandling i Tyrkiet.

Facebook / Nicola Hitchen’s Lifesaving Cancer Treatment

Og det er det, jeg tager med mig fra denne historie. Nicolas historie, og Clares uselviske behandling viser, at vi alle har noget godt i os.

Del den videre, hvis du vil sprede dette budskab videre.