Kræftsyg far har kun uger tilbage at leve i – så “gifter” datteren sig så han er med til den store dag

Når de store begivenheder i livet sker, så vil vi naturligvis gerne have vores kære ved vores side.

Den dag man bliver forælder, tager eksamen eller beslutter at gifte sig – der er det også vores elskede familier, der er i fokus.

Men da Megan Roy fik besked på, at hendes far var døende af kræft, og han blot havde kort tid tilbage at leve i, tog hun en drastisk beslutning.

Hun vidste, at han aldrig ville opleve dagen, hvor hun skulle giftes, så for at få billeder fra hendes “bryllupsdag”, skabte hun en helt mageløs dag for sig selv, men især for faderen.

Mange mennesker vil gerne have, at deres nærmeste familie er med, når der sker store ting i deres liv.

For Megan Roy blev hendes fars kamp mod kræft en hård tid.

I februar 2017 fik hun beskeden, som ingen ønsker at høre fra en pårørende.

Hendes elskede far havde været syg noget tid, men havde bare troet, at det skyldtes allergi.

Men efter en undersøgelse kom beskeden – han havde fået kræft.

Beskeden knuste familien, som ikke vidste, hvad de skulle gøre andet end at være der for ham i den svære tid.

Det var først senere, at Megan fandt ud af, at hendes far havde frygtet situationen var værre i noget tid.

“Lægen fandt en knude i halsen og besluttede, at de ville lave en biopsi. Han fik det foretaget uden at sige det til nogen, fordi han ikke ville have, at vi var urolige for ham. Resultatet kom tilbage og sagde, at det var kræft, og at han skulle møde en onkolog for at blive skannet og lave en behandlingsplan med det samme”, fortæller datteren til Love what matters.

Hårde behandlinger

Efter undersøgelserne konstaterede lægerne, at faderen havde hudkræft i stadie 3.

En operation var livsnødvendig og et par dage efter beskeden, fjernede lægerne så meget de kunne.

Faderen skulle desuden gennemgå strålebehandling for at øge chancen for, at kræften ville forsvinde.

“Han skulle gennem to måneder af kemoterapi og stålning. Kemoterapien gjorde ham svag og træt. Det var svært for ham at spise eller synke. Lige efter behandlingen fik han en sonde, så han kunne få den næring, som han havde brug for. Det var hårdt at se ham have så ondt, men han forblev positiv og gik gennem processen med latter og en glad attitude trods omstændighederne”, fortæller datteren.

Lægerne var positive og troede, at faderen ville komme sig.

At se ham kæmpe var hårdt for hele familien, men de ville være lige så postive som ham.

“Men efter nogle måneders brutal behandling blev han erklæret rask og vi fejrede det. Livet vendte tilbage til sin normale gang. Mor og far gik til koncerter igen, rejste lidt og trivedes så godt de kunne, efter far endelig følte sig stærk og rask. Dr var ikke længere noget at være urolige for, og det var vi taknemmelige for. Vi begyndte at værdsætte hinanden mere og indså, hvor hurtigt livet kan ændres på et øjeblik. Og det gjorde det. Igen”.

Kræften vendte tilbage

I 2018 kom mareridtsbeskeden efter alt det faderen havde gået igennem.

“Min mor gik uventet gennem min fordør den 23. marts 2018 og jeg kunne se det i hendes ansigt. Der var noget galt. “Fars kræft er tilbage. Og det er i hans tyktarm”.

“Jeg tror ikke, at jeg bearbejdede det hun sagde. Jeg husker, at jeg græd, fordi jeg vidste, at der var noget galt, men jeg tror ikke, at jeg forstod præcis, hvilke ord der kom ud af hendes mund. Efter nogle minutter, da chokket var forsvundet, forklarede hun det igen. ‘Hans kræft er tilbage, og det er ikke godt’. Jeg vidste, at det ville blive anderledes denne gang”.

Og det gjorde det også.

Hendes far havde ordnet sine lægebesøg som før, men en dag opdagede lægerne, at kræften var tilbage.

Han var fortvivlet.

Sygdommen mere aggressiv

Kræften var kommet tilbage og var mere aggressiv end før.

De var gået forbi hans hals, og havde spredt sig til hans tyktarm, lunger og lever.

“Lægerne diagnosticerede ham denne gang med stadie 4 og gav ham cirka 8-12 måneder at leve i med behandling. Der var gået tre år siden vi først sad i ventelokalet, og jeg er stadig ikke sikker på, hvordan jeg skal fortælle det. Vi gik fra, at han var glad og rask til et par dage senere at nogen sagde til os, at vores far måske ikke ville være på jorden næste år. At få sådan en nyhed føles som at vågne op til et mareridt”.

Et stykke tid efter skulle faderen besøge lægerne for at få flere resultater af de seneste undersøgelser.

De ville desuden diskutere, hvilken behandling som ville være den bedste for ham.

De undersøgte ham og familien ville vende tilbage kort tid efter.

De troede, at lægerne nu ville give tegnet til at sætte behandlingen i gang, men det var for sent.

Lægernes hårde besked

Kræften havde allerede spredt sig for meget i faderens krop.

Sygdommen havde spredt sig til hans hjerne, og der var ikke noget de kunne gøre, var beskeden fra lægerne.

“Vores hjerter gik i stykker. Far kom til os og tilbragte nogle sørgelige dage derhjemme. Han havde et liv at leve, og han ville ikke sløse tiden væk. Vi brugte nogle dage med at spille golf, shoppe blomster og fuglebad (på hans opfordring), lytte til musik og planlægge begivenheder som koncerter, familiebilleder og basketballkampe. Vi tænkte på nuet og levede dag for dag”.

Der var her Megan begyndte at tænke.

Hendes far ville ikke være der i fremtiden til de store begivenheder i hendes liv.

Megan var på det tidspunkt single og havde ingen børn – men hun drømte om at ændre på det.

Hun fortæller, at hun længe havde ønsket sig at blive gift og få børn.

Men de to begivenheder ville hendes far ikke være med til.

Han ville aldrig se hende gå ned ad kirkegulvet eller møde sine fremtidige børnebørn.

Der var her Megan fik en idé.

Arrangerede et “falsk bryllup”

Hun vidste, at faderen ikke ville være med, men det stoppede ham jo ikke i at være med til en ceremoni.

Megan, som var single, arrangerede derfor et bryllup.

Hun skulle ikke sige ja til en mand – hun ville have sin far ved sin side og få ham til at føre hende ned ad kirkegulvet.

“Så det gjorde vi. Jeg købte en kjole, klippede fars hår, hjalp ham med at vælge en skjorte og vores familie hjalp med til at lave det, som vi vi kalder vores “falske bryllup”. Vi mødtes på stedet, tog et første blik på mig iført min kjole, gik ned ad gangen sammen, dansede til sangen, som jeg havde drømt om at danse sammen med ham, vi græd mange tårer og grinede sammen”, fortæller hun.

“Det var selvfølgelig ikke, hvad vi havde forestillet os, men vi tilegnede dagen til os. Vores forhold. Vores specielle, ufuldkomne, men sjove og kærlige bånd. Vi stod i en ring med vores familie og holdt hinanden i hænderne og bad for et mirakel og mere tid sammen. Jeg sagde til ham: ‘Det her er bare træning til den rigtige dag’. Selvom vi begge vidste, at det formentligt ikke var sandt. Og mens vi dansede takkede jeg Gud for ham. For den gråhårede, fjollede, godhjertede far, som jeg fik lov at elske i 23 år. Jeg ville blive i det øjeblik for altid. Intet andet spillede en rolle lige der. Ingen kræft, vrede, sorg eller frygt stod i vejen for, hvor meget vi elskede hinanden. Vi var så velsignede over, at det blev så perfekt”.

Døde uger efter “brylluppet”

Megan hyrede desuden en professionel filmskaber, som var med hele dagen.

Uger efter brylluppet viste hun resultatet for sin far, der lå på sygehuset.

De blev begge meget rørt over videoen, som viste dagen præcis som den havde været – fuld af glæde, tårer og kærlighed.

“Vores tid gik mod enden, og vi vidste det. Vi var ikke klar til at slippe ham, men han havde selv sagt, at selvom han var ked af det, så var han glad for at det han havde nået. Han levede sit liv som han ville. Og selvom vi bad efter mere tid, havde vi fred over at vide, at han ikke længere skulle være syg og snart ville være i Himlen”.

Bare et stykke tid efter måtte familien sige farvel for sidste gang og se deres elskede familiemedlem tage sit sidste åndedrag.

“Tag ikke livet for givet. Dans med din far. Ring til din mor. Hav det sjovt og tag ikke tingene for alvorligt. Livet er fuld af op- og nedture, vi kan lige så godt grine og nyde turen, så længe vi kan”.

Se klippet her fra den smukke “bryllupsdag”.

Du har så ret, Megan, vi skal være der for hinanden! Tag ikke nogen eller noget for givet!