Mor kritiseret efter billederne fra datterens bryllup – anklaget for at overstråle bruden med en vovet kjole

Brudens mor har vakt opsigt efter sit kjolevalg til brylluppet.

Nu forsvarer hun sit valg, oplyser Today.

Lori DeWitt, 53, havde gjort sig klar til sin datter Amanda DeWitt Leblancs, 26, helt store dag.

Sammen havde mor og datter nøje valgt og køb deres respektive kjoler til brylluppet i forbindelse med en rejse til New York.

Selve brylluppet skulle eftersigende have været en kæmpe succes.

Derudover strålede både bruden og moren i deres respektive kjoler. Amanda bar en klassisk hvid kjole uden skuldre.

Og moren indtog kirken i en fantastisk grøn kjole fra Audrey + Brooks med blomsterdetaljer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: TikTok/@capturedbychloeco

Kritiseret efter billederne fra datterens bryllup

Efter brylluppet gik billederne fra den store dag viralt på det sociale medie TikTok via medieprofilen Chloe LeBlanc, der er ekspert i bryllupper.

Billederne skabte hurtigt debat i kommentarfeltet, hvor mange skriver, at de mener, at moren overstrålede bruden ved hendes eget bryllup.

– Wauw. Kunne hun ikke lade sin datter være i centrum den dag?!!! Hvis min mor gjorde det, ville jeg sende hende tilbage for at skifte, skriver en bruger i en kommentar til videoen ifølge Today.

Men det er langt fra den eneste kritiske kommentar, som billederne fik med på vejen.

– Hun ville tydeligvis være stjernen, skriver en bruger.

– Det er ikke mors dag! skriver en tredje.

Samtidig får både mor og datter også ros for deres kjolevalg.

– Godt gået, mor!! Du ser fantastisk ud!! Jeg kan ikke vente til min datter bliver gift! Jeg vil gerne ligne dig, skriver en bruger efter at have set videoen.

Moren tager kritikken med ro – støttes af datteren: “Vi griner af det”

En af hovedpersonerne i kritikken, moren, har dog taget hele opstandelsen med ophøjet ro.

– Vi var ikke klar over, at min kjole ville skabe debat, men vi griner af det, siger Lori til Today.com og fortsætter:

– Jeg er den sidste person, du forventer skal gå viralt. Jeg lægger ikke engang billeder op!

Hun får også støtte fra sin datter Amanda.

– Jeg elsker det, hun havde på. Min mor så helt fantastisk ud. Det var lige så meget hendes dag, som det var min, siger datteren ifølge Daily Mail og fortsætter:

– Vi ville gerne have, at vores familiemedlemmer skulle stråle.

@capturedbychloeco

THE ultimate mob dress 💚✨ @Flora on Madison @New Orleans Events #motherofthebride #mob #motherofthebridedress #weddingtok #weddinginspo #weddingcontentcreator #weddingcontentcreation the BEST vendor team!!! planning: @amandapriceevents photo: @catherineguidry content creation: @capturedbychloe.co venue: @hotelpeterandpaul florals: @nola__flora linens: @truevaluerental rentals: @luminousevents band: @dplayband Photo Booth: @thepixurebooth makeup: @melissavaccaro catering: @bacchanalwine transportation: @royalcoachlimousine cake: @bittersweetnola hair: @hairbybethnola

♬ BIRDS OF A FEATHER – Billie Eilish

Hvad tænker du om dette? Skriv gerne en kommentar!