Mor til 10 dør bare dage efter hun har fået sin første datter: “Hun havde længtes efter en pige så længe”

I lang tid drømte Sonya Harlow om at føde en pige. Hun forestillede sig, hvordan hendes lille datter ville vokse op sammen med resten af hendes børn og stedbørn. Desværre fik Sonya bare nogle få dage med sin førstefødte datter, inden hun selv døde.

Under 39-årige Sonyas sidste graviditet oplevede hun komplikationer og højt blodtryk, hvilket betød, at hun var nødt til at blive hjemme fra arbejde.

Længtes efter en datter

Mens Sonya, som arbejdede inden for sundhedsindustrien, blev hjemme under graviditeten, arbejdede hendes mand Spencer for at forsørge familien. Han kunne se, hvor lykkelig og forventningsfuld hans kone gennem otte år var over, at de skulle have en lille pige.

GoFundMe

“Hun havde kun fået drenge indtil videre og bad for at få en pige. Vi døbte vores datter Eliyanah, og hun er Guds svar på vores bønner. Eliyanah betyder ‘Gud har svaret’, siger Spencer til The Bluebonnet News.

Lille Eliyanah blev nyt medlem af den store børneflok, som inkluderede børn, som Sonya og Spencer havde fra deres tidligere forhold. I alt var de 10 søskende.

Moren var begejstret for, at hun endelig havde fået en datter, og alle var lykkelige indtil den nat, hvor Spencer fandt sin hustru død.

GoFundMe

Fandt sin hustru død

Klokken to om natten, elleve dage efter barnets fødsel, hørte Spencer, at Sonya lavede underlige lyde. Faren vidste straks, at noget var galt.

“Jeg rullede over og kunne se, at hun var døende”, sagde Spencer. 

“Vi udførte hjertelungeredning på hende, indtil sundhedsvæsenet ankom, men hun var allerede død da. Det var for sent”, siger den fortvivlede far.

Sonya Harlow gik bort den 16 november 2020, og efterlod sin mand og 10 børn knuste.

“Sonya var en så god mor og hustru. Hun var den smukkeste kvinde jeg nogensinde har kendt. Hun var så fuld af liv. Hun var kærlig, sød og omsorgsfuld”, sagde Spencer om sin kome.

GoFundMe

Faren, en funktionsnedsat krigsveteran, som gjorde tjeneste i Afghanistan, mener, at hans kone havde en medicinsk tilstand relateret til hendes fødsel, men har ventet på en obduktion for at bekræfte årsagen til hendes pludselige død.

En god mor

Sonya elskede alle sine børn lige meget. Hun “betragtede ikke nogen af dem som stedbørn. De var hendes børn, og hun elskede dem med alt hun havde”, skriver man på GoFundMe-siden for familien. 

GoFundMe

Sonyas ti børn: Antonio Macias, Johnathan Sims, Aaron Harlow, William Sims, Austin Harlow, Jasper Sims, Elizabeth Harlow, Alaina Harlow, Spencer Harlow, III og Eliyanah Grace Harlow må vokse op uden deres mor.

Spencer, som nu er alene, sørger over sin elskede kone, ifølge dødsannoncen for Sonya på Pace-Stancil Funeral Home & Cemetery. 

10 børn må vokse op uden mor

Morens uventede død fik folk til at samle penge ind for at yde familien økonomisk hjælp. I alt er 41 765 dollar blevet samlet ind via GoFundMe-siden.

GoFundMe

“Fordi dette var så uventet, er der ingen livsforsikring eller penge sat til side”, står der på Go Fund Me-siden. 

“Alle penge, som samles ind, bliver brugt til begravelsesomkostninger/gravsten. Hvis der er noget tilbage, bliver de brugt til at hjælpe hendes børn”.

Forfærdeligt. Alle tanker går til familien. Hvil i fred, Sonya.