Foto: Facebook/Youtube

Teenagedrenge får dødstrusler efter overfald på handicappet kvinde – nu søger de politibeskyttelse

De fire teenagedrenge fra Storbritannien, som kastede æg og mel på en handicappet kvinde og siden lagde billederne ud på sociale medier, har nu fået dødstrusler. Samtidig går den britiske komiker og internetpersonlighed Robin Armstrong til hårdt angreb mod drengene i et videoklip, som har fået stor opmærksomhed.

– I fortjener at få jeres hoveder flået af. Jeg skal lægge jeres navne og profilbilleder i kommentarfeltet, så I bliver jaget ud fra jeres hjemby, siger han i videoen.

Nu søger teenagedrengene politibeskyttelse, skriver Daily Mail.

Det var i en park i engelske Sufford, at den 49-årige handicappede kvinde blev angrebet med æg og mel af fire teenagedrenge, skrev blandt andet Daily Mail. Efter at have angrebet kvinden tog de et billede af det hele, som de lagde ud på Snapchat.

Får dødstrusler på nettet

Hændelsen har fået nettet til at koge af vrede. På sociale medier og andre platforme er der rettet dødstrusler mod de fire gerningsmænd. Den britiske komiker og internetpersonlighed Robin Armstrong publicerede i dagene efter en video, hvor han går til verbalt angreb på drengene.

– I fortjener at få flået jeres hoveder af. Jeg skal lægge jeres navne og profilbilleder i kommentarfeltet, så I bliver jaget ud af jeres hjemby, siger han i videoen.

Søger politibeskyttelse

Efter dødstruslen har drengenes familier henvendt sig til politiet for at få beskyttelse. Nu vidner en af mødrene om truslerne rettet mod hendes søn.

– Vi kan ikke sige noget om det, der er sket i weekenden, men min søns navn har ligget på hele internettet, og vi har fået trusler. Jeg har politianmeldt det, og vi er nu under deres beskyttelse, siger en af mødrene til Daily Mail.

Kvinden har det godt efter omstændighederne

Daily Mail skriver, at det kvindelige offer for overfaldet har det godt efter omstændighederne. En pårørende til hende siger, at mange har villet hjælpe til, særligt økonomisk.

– Hun kan ikke håndtere, at folk dukker op og giver gaver. Det er kompliceret, men hvis du vil hjælpe, kan du donere til velgørenhedsorganisationer til fordel for psykiske lidelser, siger en pårørende til kvinden ifølge Daily Mail.