Der er endnu engang godt nyt for Danmark, for den aktuelle film ‘Pigen med nålen’ er netop blev nomineret til en Oscar for ‘Bedste udenlandske – ikke-engelsksprogede film’.
Onsdag aften var der dansk gallapremiere på filmen ‘Pigen med nålen’ med Trine Dyrholm i hovedrollen, og nu falder der måske endnu mere stjernestøv dens vej.
Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at ‘Pigen med nålen’ er nomineret til en Oscar for ‘Bedste udenlandske – ikke-engelsksprogede film’ ifølge Ekstra Bladet.
Den sidste danske film, der blev nomineret i denne kategori var ‘Flugt’ af Jonas Pohers fra 2022 – desuden vandt Thomas Vinterberg en Oscar med ‘Druk’ tilbage i 2021.
‘Pigen med nålen’ er mesterværk
Med i samme kategori som ‘Pigen med nålen’ er ‘I’m still here’ fra Brasilien, ‘Flow’ fra Letland, ‘The seed of the sacred pig’ fra Tyskland samt favoritten ‘Emilia Pérez’ fra Frankrig.
– Med nomineringen viser dansk film endnu engang, at vi kan nå de øverste luftlag. ‘Pigen med nålen’ er er et eksempel på, hvordan en sort-hvid film om et svært emne kan løftes til den allerstørste scene, siger Filminstituttets direktør Tine Fischer.
I forbindelse med gallapremieren har de danske anmeldere været enige om, at det er et sandt “mesterværk”, som den svensk-polske instruktør Magnus von Horn har skabt.
Filmen bliver desuden beskrevet som “højst original” og “uomgængelig”, og vinder Danmark kategorien, så har vi vundet hele fem Oscars, hvorved vi vil blive placeret på en delt tredjeplads med Japan over vundne Oscars.
Kvinden bliver gravid
Der er dog stadig lidt, der skal indhentes i forhold til at nå nummer et og to, for her har Italien 14 sejre, mens Frankrig har 12.
Det er Vic Sonne og Trine Dyrholm, der før har vundet en Oscar med ‘Hævnen’, som spiller hovedrollerne i filmen, og filmen er produceret i sort-hvid.
Her er det en fortælling om den unge fabriksarbejderskes Karolines kamp for overlevelse i København efter 1. Verdenskrig, hvor hun bliver både arbejdsløs og gravid.
Filmen er inspireret af virkelighed
Men så møder hun den mystiske Dagmar Overbye, der sørger for at sende uønskede børn i pleje, hvilket er inspireret af den virkelig historie om “Englemagersken”, der i 1921 blev dømt for mordet på ni spædbørn.
Ud over ‘Pigen med nålen’ var også den danske kortfilm ‘Eternal Father’ shortlistet til at være nomineret til “Bedste Korte Dokumentarfilmen” men blev altså ikke valgt ud til sidst.
Oscar-uddelingen finder sted den 2. marts.
Vi krydser fingre for ‘Pigen med nålen’, når den tid kommer!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Trine Dyrholm er snart aktuel i ny film: Nu sætter hun ord på familielivet
° Stolt Trine Dyrholm jubler over sønnen: Er blevet Danmarksmester