Birthe Pedersen er på ingen måde færdig med at gå på arbejde.
76-¨årige Birthe Pedersen fra Aarhus føler sig på ingen måde klar til at hænge arbejdstøjet på knagen og indtage en mere rolig pensionstilværelse.
Trods mere end 50 år som chef mener hun stadig, at hendes rette plads er på arbejdsmarkedet.
– Jeg kunne slet ikke tænke mig at gå på pension nu. Jeg synes, jeg har det så sjovt! Jeg har gode kunder, jeg har godt personale, dejlige leverandører. Det kunne jeg da ikke tænke mig!, siger hun til TV 2 Østjylland, som har besøgt hende i den dametøjsforretning i Århus, som hun har drevet i over 50 år.
Daglig arbejder Birthe sammen med sin søster Karin i tøjforretningen i indre Århus, og sådan ønsker Birthe at det skal fortsætte i en årrække endnu.
Birthe har syet kjoler siden 1960’erne, og hun var så dygtig til håndværket, at hun i 1969 kunne åbne sin egen butik med navnet Sophies Tøjhus.
Siden har Birthe fulgt tæt med i de forskellige og meget skiftene modetendenser igennem årene, og derfor er hun blandt andet begyndt at sælge bæredygtige regnfrakker i sin forretning.
Men selvom modetenderserne kommer og går, har Birthe lyst til at blive bag disken i forretningen.
– Jeg har jo meget glæde i det og er simpelthen vild med det. Så jeg er ikke træt af at gå på arbejde. Nej, jeg finder ud af at holde lidt endnu – helt sikkert, siger hun til TV 2 Østjylland.
Forstår du hendes lyst til at fortsætte med at arbejde?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!