Sygehuset, hvor hun var indlagt, tillod ikke dyr, men da hun bad om at se sin hund Bella en sidste gang, tog han sagen i egen hånd.
“Min kone lå på sygehuset efter en meget hård operation, som et par dage senere ikke virkede til at gøre, som vi håbede. Prognosen så ikke god ud.
Hun kunne tale, men hverken spiste eller drak, hun var helt afhængig af drop og fik stærke smertestillende midler. En gang lykkedes det hende at overtale mig til at smugle vores hund ind på hendes værelse, så hun kunne møde hende “en sidste gang”.
”Vores hund Bella er en 20 kilo tung Australien Shepherd, og det viste sig, at hun lige passede ned i en almindelig rejsetaske.
Jeg pakkede hende ned, med lynlåsen åben, og lagde hende i bilen, indtil vi kom til sygehuset. Da vi kom frem, ‘forklarede’ jeg hende, at jeg ville åbne om nogle minutter, og at hun snart skulle møde sin mor”.
“Utroligt nok hverken jamrede eller gøede hun. Da jeg gik forbi sygeplejerskerne, forklarede jeg bare, at jeg havde taget lidt ting med, for at gøre min kones indlæggelse mere bekvem. ‘Intet problem’, svarede de”.
“Da jeg kom ind i lokalet, lå min kone og sov. Jeg åbnede tasken, og Bella hoppede straks op i sengen og lagde sig forsigtigt på hendes bryst, helt uden at røre alle slangerne og droppet. Hun lagde sig sådan, at hun så lige ind i min kones øjne og lå musestille i omkring 20 minutter, til min kone vågnede og begyndte at jamre af smerte.
Bella begyndte straks at slikke hende, og klynkede stille, som om hun vidste, at vi ville blive afsløret, hvis hun gøede.
Min kone krammede hende i næsten en time og smilede hele tiden.
Vi blev opdaget af en sygeplejerske, men hun blev så rørt, at hun lovede ikke at sladre.
Da min kone til sidst faldt i søvn, pakkede jeg Bella ned i rejsetasken igen.
Min kone sov desværre ind bare nogle dage senere, og nu, hver gang jeg henter rejsetasken frem (eller hvilken som helst rejsetaske), tror Bella, at hun skal se hende igen”.
Jeg er så glad for, at hun fik chancen for at møde sin elskede hund Bella en sidste gang. Alle burde få deres sidste ønske opfyldt, og de burde ikke være nødt til at snyde med det.
Del gerne denne sørgelige, men smukke historie, med alle du kender, som elsker hunde og forstår, hvor vigtige de er for os!