Foto: Youtube

97-årig venter i timevis på Harry – så ser han hendes ansigt og stopper chokeret op

34-årige prins Harry er en af verdens mest populære royale personer. Han har fans i det meste af verden, og rigtig mange drømmer om at møde ham. Selvom han møder mange mennesker i sit job, er der flere mennesker som sætter et særligt aftryk i prinsens hjerte. Og der er især én fan, som står prinsens hjertet nært.

Det drejer sig om den ældre australske kvinde Daphne Dunn. Som 97-årig besluttede hun sig for at vente i flere timer for at sige hej til prinsen, da han besøgte hendes hjemland. Selvom hun vidste, at prinsen møder mange mennesker i sit job, havde hun et stort håb om, at han kunne genkende hende. De havde nemlig mødt hinanden to år før…

 

Og selvfølge genkendte Harry sin ven!

Efter 97-årige Daphne Dunn havde ventet over syv timer i regnen på at møde prins Harry, der var på besøg i Sydney for at gøre reklame for Invictus Games, brød han ud i et kæmpe smil, da han så hendes ansigt og skyndte sig hen for at hilse på hende.

To år tidligere havde Daphne mødt Harry udenfor operahuset i Sydney, da prinsen besøgte militæret. Her skilte Daphne sig ud fra mængden i publikum: Hun havde nemlig flere militærmedaljer på jakken. Hun bar blandt andet Victoriakorset – den højeste udmærkelse for tapperhed som en britisk militærperson (uanset rang) kan opnå. Dette fangede prinsens opmærksomhed.

Da prins Harry igen var i Australien, kunne han huske den tapre gamle dame, der endnu engang var iført sin afdøde mands medaljer. Hun fortalte Harry, at hun havde mistet sin mand, Albert Chowne, under anden verdenskrig – og nu bar hun hans Victoriakors for at ære mandens minde. Det gjorde hun hver gang militæret havde en form for opvisning eller andet arrangement for at hædre de faldne i krig. Prinsen blev forståeligt nok meget berørt over Daphnes historie. Han gav hende et kys på kinden og sagde hej.

Ingen havde forestillet sig, at de skulle mødes igen.

To år senere fik han øje på et bekendt ansigt blandt de mange fremmødte. Daphne havde ventet i regnen på at gense Harry. Da prinsen indså, at det var den samme dame som han tidligere havde mødt, gik han direkte hen for at sige hej.

Men hvor de royale normalt giver et håndtryk til fremmødte fans, så gik Harry direkte hen og gav Daphne et kram, og man kunne tydeligt se, hvor lykkelige de to var over at se hinanden igen.

De blev set tale sammen en stund, og siden gav prinsen hende et rigtigt bjørnekram. Harry er kendt for sit store og stærke engagement for militæret, og har derfor en særlig plads i mange veteraners hjerte. Det er især en ære for Daphne (og selv for Harry) at mødes ikke bare en gang, men to gange.

– Han kunne huske mig. Og gav mig et kys på begge kinderne, skal Daphne have sagt til reporterne på stedet.

Men den utrolige historie stoppede ikke der. For det var ikke sidste gang, at de to venner mødte hinanden!

For i oktober i år var prins Harry sammen med sin hustru i Australien, hvor de blandt andet overværede Invictus Games – som Harry havde reklameret for, da han mødte Daphne Dunn anden gang. Her havde den nu 98-årig Daphne igen taget opstilling, så hun kunne møde prins Harry. Hun trodsede både en lang ventetid og en lungebetændelse for at sidde på forreste række, da Harry kom forbi – og han genkendte selvfølgelig Daphne med det samme!

Det blev til endnu et dejligt gensyn, hvor Daphne kunne ønske prins Harry tillykke med nyheden om, at han skulle være far. Og selvfølgelig sørgede prins Harry for, at Meghan mødte Daphne. Hun kunne dermed komme med sin mening om graviditeten.

– Det er så fantastisk. Det er lige, hvad Harry har brug for, sagde Daphne til Meghan.

Deres venskab er sådan en fantastisk historie! Der er ingen tvivl om gensynsglæden mellem de to parter. Del gerne videre, hvis du også synes, at det er et smukt møde!