Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix / Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Åben krig: Janni Ree langer ud efter Amalie Szigethy

Der er endnu en gang udbrudt drama mellem Janni Ree og Amalie Szigethy.

Der er aldrig stille i realityland. Det har de tidligere ‘Forsidefruer’ Janni Ree og Amalie Szigethy endnu en gang bevist.

Det lader nemlig til, at de to tidligere slyngveninder ikke længere er på talefod, og de er ikke bange for at fortælle om det.

Læs mere: Efter dramaet med eksen: Nu lukker Amalie Szigethy helt ned

Læs mere: Grædende Amalie Szigethy deler mystisk video

Læs mere: Ærlig Janni Ree: Deler intime detaljer fra soveværelset

Nu stopper det

Det er ikke første gang, at der er kommet afstand mellem de to tidligere så tætte veninder, men efter de nye kommentarer at dømme, så kan skårene denne gang ikke klinkes.

Se og Hør mødte Janni Ree tirsdag aften, hvor hun kunne fortælle, at de to holdt pause, men at de ikke var uvenner.

Det var den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager dog ikke helt enig i.

Amalie Szigethy har ellers for nylig taget den store beslutning at deaktivere sine sociale medier, men umiddelbart virker det ikke som om, at beslutningen har givet mere ro hos hende.

Overfor netop Se og Hør valgte hun at skyde Janni Rees udmelding helt ned.

Amalie fortalte nemlig, at det var hende, der pænt havde afvist Janni.

– Men Janni ved godt, hvad hun har gjort. Jeg er bare nødt til at sige, at nu stopper det. Det er ikke sandt, når hun siger, at vi blot holder en pause. Vi kommer ikke til at ses igen. Og jeg kommer heller ikke til at lave tv med hende, selv om det er det, hun ønsker. Det er ikke fordi, vi er uvenner og der er heller ingen “hard feelings” herfra, det er bare definitivt slut mellem os, udtalte hun til mediet.

Den udlægning er Janni Ree dog på ingen måde enig i, så hun er gået til tasterne, og der fortæller hun en HELT anden historie.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janni
Janni Ree og Amalie Szigethy. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix / Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Blev blokeret

– Normalt er det den kloge, der tier, men når en anden person taler usandt, er jeg nødt til at tage til genmæle. Amalie har udtalt sig til egen fordel.

Sådan indleder hun sit opslag, hvorefter hun kommer med sin version af forløbet.

– Til dette kan jeg oplyse, det var mig, der trak sig fra Amalie. Den beslutning traf jeg for flere måneder siden. Hun blev blokeret og alle vores fælles billeder blev slettet. Jeg har ALDRIG taget kontakt til hende, men hun har ringet til mig midt om natten, efter hun havde talt med min veninde om, hvor meget hun savnede mig.

Det lader også til, at ægtemanden, Karsten Ree, ufrivilligt blev involveret i fruernes uvenskab.

– Jeg tog selvfølgelig ikke telefonen, Karsten blev rystet over, hun ringede, ligesom jeg selv gjorde. Derefter modtager jeg en SMS to dage efter, hvor hun skriver , jeg skal holde mig helt væk fra hende. Endnu en gang må jeg konkludere, at tingene bliver vendt til fordel for Amalie.

Slutteligt skriver Janni, at hun med beslutningen har forsøgt at rydde ud i dårlige energier.

Du kan læse Jannis opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

https://www.instagram.com/p/CsEWXBDt9Sb/?hl=da

Hvad tænker du om de tidligere forsidefruers kommentarer om situationen? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.