Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix/Flicker/Loozrboy

‘Årgang-0′-stjerne deler billede på sin første arbejdsdag i Field’s efter skyderi: ‘Jeg fældede en tåre’

Rachel arbejder som barista hos Starbucks i Field’s, og i går vendte hun tilbage til storcenteret for første gang siden skyderiet den 3. juli.

Rachel Ellebye, der er kendt fra program-serien ‘Årgang-0′, er en af dem, der er ekstra mærket af skyderierne i shoppingcentret Field’s.

Til dagligt arbejder hun nemlig i centret som barista hos kaffekæden Starbucks, og på selve dagen for skyderiet, søndag den 3. juli, sad hun hjemme i sin lejlighed på Amager efter at have fået fri fra arbejde, da hendes kollegaer skrev i deres fælles gruppechat, at der var skyderi i centret.

På daværende tidspunkt var nyheden ifølge Rachel Ellebye endnu ikke i medierne. Det fortalte hun til HER & NU.

Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix/Flicker/Loozrboy

I går, mandag, vendte Rachel Ellebye tilbage til sit arbejde, da centeret genåbnede efter at have været lukket siden skyderiet, og det var en følelsesladet oplevelse for hende.

Det fortæller hun i en story på sin Instagram-profil, hvor hun ses med en alvorlig mine på et billede, hvortil hun skriver:

– Første dag tilbage er overstået. Det føles godt at være tilbage og arbejde igen. Også dejligt at se så mange, der er taget i Field’s idag. Og må indrømme, at jeg fældede en tåre eller to, da vi holdte et minuts stilhed.

Stærkt gået, Rachel. Vi ønsker dig alt det bedste!

Vores tanker går også til de ramte og deres pårørende.