Rachel Ellebye var i orkanens øje, da Københavns Lufthavn i går blev evakueret, og her måtte hun give en hånd med, selv om hun havde fået fri.
Der var drama i Københavns Lufthavn i går, hvor ‘Årgang 0’-kendissen Rachel Ellebye netop havde fået fri fra vagt, da kaos brød ud.
Københavns Politi valgte nemlig at afspærre Terminal 2 og 3 samt Lufthavnstorvet på grund af en mistænkelig genstand i sikkerhedskontrollen.
Denne afspærring betød, at flere skulle evakueres, og heriblandt var altså Rachel Ellebye, der ligesom alle andre var uvidende om, hvad der foregik.
– Jeg var på vej hjem fra arbejde, da jeg skulle evakueres fra SAS Loungen, hvor jeg arbejder. Så jeg skulle hjælpe til med at evakuere gæsterne fra loungen, siger Rachel Ellebye til Her & Nu.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-far hasteopereret efter ulykke: Nu deler han billede fra hospitalet
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-pigerne samlet igen: Rachel Ellebye deler skønt billede
Mand gik amok
Derfor var der også uro at spore blandt de folk, der var tilstede og heriblandt hende selv, og hun hun forklarer nu, at hun både var i chok og let rystet.
Rachel Ellebye tænkte nemlig hurtigt tilbage på den hændelse i Fields, hun var ude for tilbage i 2022, hvor en psykisk syg mand gik amok med et gevær.
Her arbejdede hun som barista i storcenteret men fik fri og tog hjem kort før, hændelsen fandt sted, men i dag har hun altså et nyt arbejde i Københavns Lufthavn i SAS Lounge.
Far kom til skade
Det har ellers også været en svær tid for Rachel Ellebye og hendes familie, for hendes far Lars var ude for et fald sidste år, der gjorde, at han måtte opereres i knæet.
– Han havde revet sit ledbånd over. Han blev opereret i fem timer. I går fik han at vide, at han kan køre bil og gå op og ned ad trapper igen. Det er han rigtig glad for, sagde Rachel Ellebye i starten af året til BILLED-BLADET.
Her fortalte hun også, at faren var ved godt mod og havde fået det meget bedre, og det hjalp også på Rachel Ellebyes ve og vel.
Uddannelse blev afsluttet
Naturligt nok er man som datter bekymret, når ens forældre kommer til skade, men heldigvis er Lars Ellebye kommer sig fint over operationen.
Rachel Ellebye selv afsluttede sidste sommer sin uddannelse fra Københavns Universitet, hvor hun har læst spansk kultur samt sprog.
– Det gik superfint med min bachelor, nu er jeg bare klar til sommerferie. Jeg fejrede det med en lille BA-fest i torsdags med nogle venner hos mig, sagde Rachel Ellebye dengang til Her & Nu.
Svær dag for Rachel Ellebye!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!