‘Årgang 20’-mor deler chokerende besked: Lægerne fandt cyste i sønnens ben

Aargang

Årgang 20. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Året fik en dramatisk start for ‘Årgang 20’-familien, der forleden endte på Rigshospitalet.

Vi befinder os i januar måned og med andre ord, så betyder det også, at mange går og venter på, at ‘Årgang 20’ atter vender tilbage til skærmen.

Lige efter nytår meldte TV 2 ud, at programmet får premiere d. 30. i denne måned og dermed er der nu ikke længe til, at vi får et gensyn med de fire familier.

Læs mere: ‘Årgang 20’ er tilbage: Her får den nye sæson premiere

De sidste dage går dog langt fra med bare at sidde derhjemme og vente på premieren.

Lisbeth og Christian fra familien Vernsted-Fabricius fik sig noget af et chok forleden, hvor de var nødsaget til at tage på hospitalet, og her fik de et svar fra lægerne, som de slet ikke havde regnet med.

Det skriver HER&NU.

Artiklen fortsætter under billedet…

Familien Vernsted-Fabricius. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Frygtede et brækket ben

HER&NU var nemlig taget hjem til familien for at lave et interview i forbindelse med den kommende premiere, og det var faktisk under besøget, at det gik galt.

Mediet skriver, at datteren Ayasofia meget gerne ville vise, hvor god hun var til at køre på cykel, hvilket inspirerede storebror Theodor til også at ville vise sin nye cykel frem.

Det resulterede desværre i et styrt, og da forældrene frygtede et brækket ben, så gik turen selvfølgelig til hospitalet.

Undersøgelsen viste, at der ikke var tale om et brækket ben, men i samme moment kom lægerne med en besked, som de ikke havde regnet med. De havde nemlig fundet en cyste i sønnens knæ, hvilket blot skabte flere bekymringer for forældrene.

– Så det skulle tages op på konference på Rigshospitalet, om den var ond- eller godartet. Det har været verdens længste dag, udtaler Lisbeth til mediet.

Situationen var slet ikke uvant for familien. Til HER&NU fortæller Lisbeth, at det samme skete for deres datter Filippa for et par år siden.

Her brækkede hun benet, hvor en cyste var årsagen. Her vidste man ikke, om den var god- eller ondartet, og derfor måtte datteren både få fortaget biopsier og operationer.

Heldigvis for familien så skriver mediet, at det var et andet svar, de fik denne gang. Theodors cyste var nemlig ikke ondartet, men de vil dog fortsat holde øje med den.

Hjælp os med at sende de varmeste tanker til familien i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version