Albert Rosin Harson åbner op: Her er næste skridt sammen med Jenna Bagge

"Isbjørnen" 2022, Nordisk Film, 11/11 2022 Jenna Bagge Albert Rosin Harson

Da skuespilleren Albert Rosin Harson og danseren Jenna Bagge blev sat sammen i ‘Vild med dans’, blev det ikke bare til en masse flotte danse, men siden hen udviklede deres venskab sig til en smuk kærlighedshistorie.

Nu åbner Albert Rosin Harson op for, hvad det næste der skal ske i deres forhold er.

Lige for tiden løber ‘Vild med dans’ over skærmen, og her kan man se alle de modige nydansere, der skal lære at danse foran hele Danmark.

Jenna Bagge er en af de professionelle dansere. Hun skal sørge for, at Fredrik Trudslev får styr på alle trinene.

I 2020 blev hun i programmet sat sammen med skuespilleren Albert Rosin Harson, og det venskab de fik i løbet af programmet ændrede sig sidenhen til et forhold.

Drømmer om et fælles hjem

På de sociale medier har Albert Rosin Harson flere gange erklæret sin kærlighed til Jenna Bagge, og når spørgsmålet falder på, hvad det næste skridt i deres forhold er, er svaret klart: Parret drømmer om at finde et sted sammen.

– Vi tager meget et skridt ad gangen. Vi vil gerne flytte og købe noget sammen. Det tror jeg umiddelbart er næste skridt. At flytte sammen i noget fælles, siger Albert Rosin Harson til SE og HØR.

I september var det tre år siden, at Albert Rosin Harson første gang mødte Jenna Bagge. I det forbindelse lavede han et sødt opslag på Instagram, hvor han gav udtryk for sin kærlighed til danseren.

– Tak til universet for at sætte os sammen, og tak til Jenna Bagge for stadig at være så smuk og dejlig.

Albert Rosin Harson er især kendt for sin medvirken i de tre ‘Tinka’-julekalendre.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Albert Rosin Harson alt det bedste fremover.

Exit mobile version