Albert Rosin Harson hylder Jenna Bagge på særlig dag: ‘Tak til universet for at sætte os sammen’

Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns bryllup, Sonnerupgaard Gods, 28/05 2023 Albert Rosin Harson Jenna Bagge

Skuespilleren er ude med en hyldest til sin kæreste på en særlig dag for parret.

Skuespilleren Albert Rosin Harson havde fuld gang i sin karriere, da han som bare 18-årige stillede op i ‘Vild med dans’.

Han blev kendt i hele Danmark, da han fik rollen som “Lasse” i julekalenderen ‘Tinkas juleeventyr’ i 2017. Siden var han med i de to efterfølgere, hvor han gentog rollen som drengen ‘Lasse’.

Han har også spilet med i produktioner som ‘Sommerdahl’, ‘Puls’ og ‘Stadig ikke død’.

Da han deltog i ‘Vild med dans’ fik han mere end en god oplevelse ud af programmet. Han mødte Jenna Bagge. Hun startede som hans dansepartner, men siden udviklede deres forhold sig, og de blev kærester.

Nu er Albert Rosin Harson ude med en hyldest til Jenna Bagge på en særlig dag.

Dagen endte nemlig med at få stor betydning for 21-årige Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.

– For præcist tre år siden i dag, mødte jeg for første gang min dansepartner, som så viste sig også at blive til mit livs kærlighed, skriver han på Instagram og fortsætter:

– Tak til universet for at sætte os sammen, og tak til Jenna Bagge for stadig at være så smuk og dejlig.

Han har delt et billede fra deres tid sammen i ‘Vild med dans’.

Med igen

I sidste uge kunne TV 2 afsløre, hvem der er med i den nye sæson af ‘Vild med dans’.

Jenna Bagge er endnu engang at finde blandt de professionelle dansere. Hun får i år fornøjelsen af Fredrik Trudslev. Han er skuespiller og influencer. Han har blandt andre 158.000 følgere på Instagram.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Albert Rosin Harson og Jenna Bagge alt det bedste fremover.

Exit mobile version