Amalie Dollerup har kun få dage tilbage på ‘Badehotellet’: Her er hendes ærlige ord om oplevelsen

Amalie Dollerup, da TV 2 holder pressemøde på 'Badehotellet' i Risby Studierne i Albertslund, torsdag den 27. januar 2022. Sæson 9 har premiere 6. februar 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Lige om lidt er optagelserne til den sidste sæson af ‘Badehotellet’ overstået. Skuespilleren Amalie Dollerup har været med hele vejen, og hun kan mærke et vemod i disse dage.

37-årige Amalie Dollerup har i ti sæsoner spillet med i serien ‘Badehotellet’, der havde premiere den 30. december 2013. Dermed har serien været en stor del af hendes liv i 10 år.

Hun har rollen som Amanda, der startede som en forkølet rigmandsdatter, men er endt som ejer og bestyrer af det efterhånden landskendte nordjyske hotel.

I løbet af tiden med ‘Badehotellet’ har Amalie Dollerup også oplevet store private forandringer, hvor hun blandt andet er blevet mor for første gang.

Sammen med ægtemanden Andreas Jebro, der også har spillet med i serien, har hun sønnen August.

Men nu lakker serien mod enden, og det er noget som påvirker skuespilleren.

Mærker et vemod

Amalie Dollerup har i dag onsdag delt et billede af sig selv fra studiet på Instagram, hvor hun gør sig klar til dagens optagelse.

– Jeg har fire dage tilbage på vores elskede serie. Jeg nyder det, og jeg kan også mærke et vemod. At det snart er slut med at arbejde i Risby Studierne, skriver Amalie Dollerup til billedet, hvor man kan se, at hun står med manuskriptet til afsnit 62.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

TV 2 har endnu ikke offentliggjort premieredatoen, men ‘Badehotellet’ skulle efter planen komme på skærmen i starten af det nye år.

Ser du frem til den nye sæson af ‘Badehotellet’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version