Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Anders Agger vender tilbage med ‘Indefra’: Sætter fokus på sårbart emne

Journalisten Anders Agger har gennem sin karriere arbejdet på flere produktioner, men det er især serien ‘Indefra med Anders Agger’, der har sat ham på landkortet. Nu er han snart tilbage med en nye serie ‘Indefra’.

Den 59-årige Anders Agger har i karrieren lavet flere programmer til DR. Sammen med kokken Anne Hjernøe har han lavet de meget populære ‘Anne og Anders’, hvor de har rejst forskellige steder hen i verden og besøgt folk. Her har de blandt andet været i USA, Mellemøsten, Europa, Canada og Brexitland.

Til sommer kan seerne glæde sig over, at makkerparret vender tilbage. Her kommer der nemlig en ny omgang af deres populære serien. Den konkrete dato er endnu ikke offentliggjort, men tidligere har Anne Hjernøe afsløret, hvor turen går hen.

Heldigvis behøver danskerne ikke vente helt til sommer med at se noget nyt fra Anders Agger. Han er nemlig lige om lidt aktuel med en ny omgang ‘Indefra med Anders Agger’.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Nyt fokus

‘Indefra med Anders Agger’ sætter i hver sæson fokus på et nyt emne. Her har han de sidste tre sæsoner eksempelvis dykket ned i et kvindekrisecenter, et børnehospice og Vestre Fængsel.

DR skriver, at den nye sæson vil vende tilbage den 10. april, og her vil der være fokus på, hvordan mange unge mistrives.

I tre måneder har Anders Agger besøgt Holmstrupgård. Det er et socialpsykiatrisk bosted i Aarhus. Her får han mulighed for at tale med flere af de unge og se deres op- og nedture.

På bostedet møder han Sebastian, der er plaget af stemmer i hovedet døgnet rundt. Han stifter også bekendtskab med Kathrina, som selvskader. Derudover møder han også Alvilda, der kæmper med flere diagnoser og midt i det hele mister sin far.

Der kommer fire afsnit i den nye sæson, der har titlen ‘Indefra med Anders Agger – Syg Ungdom’.

Du kan se det første af fire afsnit på DRTV klokken 6:00 den 10. april.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Anders Agger alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...