Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Anne Hjernøe glæder sig til ny sæson: Her er hendes skønne ord til danskerne

Anne Hjernøe og Anders Aggers serie “Anne og Anders” er yderst populær hos seerne. Nu står de overfor at skulle lave en ny sæson, og tv-værten har høje forventninger til den kommende sæson.

‘Anne og Anders i USA’, ‘Anne og Anders i Brexitland’, ‘Anne og Anders i Mellemøsten’, ‘Anne og Anders i Europa’ og ‘Anne og Anders i Canada’ – alle fem titler er blot nogle af de mange steder, som Anne Hjernøe og Anders Agger har besøgt og efterfølgende underhold danskerne med i deres populære tv-program.

Seneste skud på stammen var Canada, der havde premiere i slutningen af juli. Men selvom det ikke er længe siden, at det sidste program løb over skærmen, så er de allerede i fuld sving med at gøre klar til det næste eventyr.

Det er tidligere kommet frem, at makkerparret skal til Afrika næste gang, og nu deler Anne Hjernøe positive ord om den kommende sæson.

Skønne historier

Præcis hvor i Afrika de skal hen er endnu ikke offentliggjort, men da der er 54 lande på kontinentet, er der nok af spændende steder at tage hen.

I et opslag på Instagram åbner Anne Hjernøe op om det kommende eventyr, og det er meget positive ord, som hun kan dele.

– Det forlyder fra Redaktionen at den der serie om Anne & Anders der besøger lande på det afrikanske kontinent, godt kan gå hen og blive virkelig godt. I har sendt så mange skønne historier til os, og det er vi SÅ taknemmelige over, der arbejdes på højtryk med at kigge på dem, skriver hun.

Til teksten har hun brugt et billede af makkerparret, da de var i Jordan med serien ‘Anne og Anders i Mellemøsten’.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Skal du se med i den kommende sæson? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.