Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Andreas Nyholm er blevet skilt: Nu sætter han ord på beslutningen

Den populære vejrvært på TV 2 er blevet skilt. Nu sætter han ord på, hvorfor det er endt med en skilsmisse.

Danskerne er vant til at se Andreas Nyholm på skærmen, hvor han som vejrvært søger for at opdatere danskerne på, hvordan vejret bliver.

Og er der noget som danskerne er interesseret i, så er det, hvordan vejret bliver. Især her om sommeren, hvor mange håber på at kunne nyde solens stråler i ferien.

Men nu er det en mere trist besked, som Andreas Nyholm er ude med. Han er nemlig blevet skilt. Det fortæller han til BILLED-BLADET, hvor han også sætter ord på beslutningen.

Tog beslutningen for nogle måneder siden

Andreas Nyholm blev i 2018 gift med Cecilie, men parret har været sammen i cirka 10 år.

Men nu er det slut mellem det tidligere ægtepar. Vejrværten fortæller, at beslutningen blev taget for et par måneder siden.

– Vi har haft det svært i et års tid og tog beslutningen for nogle måneder siden. Vi har kæmpet for det, men nogle gange må man tage en beslutning, når tingene ikke fungerer, siger Andreas Nyholm til BILLED-BLADET.

Det nu tidligere par har to børn sammen: Svend på fem år og Anna på syv år.

Dermed står Andreas Nyholm overfor en ny hverdag, efter han og ekskonen har været sammen i så mange år.

Udover at være vejrvært på TV 2, er han meteorolog og klimaekspert for tv-stationen.

Andreas Nyholm har været tilknyttet TV 2 vejret siden 2010, så han har gennem årene givet danskerne rigtig mange vejrudsigter.

Nu hjælpes vi ad med at sende Andreas Nyholm varme tanker i den svære tid.

 

Læs mere om...