Anne Louise Hassing klar til ny sæson “Badehotellet”: Deler skønt billede

Anne Louise Hassing

Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Anne Louise Hassing tjekker endnu engang ind på “Badehotellet”, hvor hun skal spille fru Madsen i sæson 10.

De danske TV-seere kan godt begynde at glæde sig til, at der kommer endnu en sæson af “Badehotellet”, for optagelserne til sæson 10 er i fuld gang.

I TV-serien skal hun endnu engang spille rollen som fru Madsen, og hun har glædestrålende delt et nyt billede fra de kommende optagelser.

– I dag startede vi 10. sæson 🙌 Helt fantastisk at være tilbage ❤️, skriver hun på Instagram.

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing deler afklædt billede: Topløs ved havet

LÆS OGSÅ: Trist nyt: Anne Louise Hassing og kæreste har slået op

LÆS OGSÅ: “Badehotellet”-stjerne Anne Louise Hassing fejrer stor fødselsdag: Deler livsbekræftende billede

Se billedet herunder eller klik her.

Glæden er stor

I år bliver der ikke sendt en ny sæson af serien, efter udsendelsen af sidste sæson sluttede i efteråret 2021, så der har været en lang pause mellem de to sæsoner.

– Vi får de første tre manuskripter i næste uge, så det er megaspændende. Jeg glæder mig rigtig meget, og det føles ikke, som om der er gået et helt år, siger Anne Louise Hassing til BILLED-BLADET.

Skuespilleren understreger, at det bliver dejligt at se de andre skuespillere fra holdet igen i sæson, hvor der skal optages otte afsnit.

– Det er dejligt efter to års pause at være i gang med optagelserne til “Badehotellets” tiende sæson. Det er samtidig seriens store finale på denne gang otte afsnit, siger Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der er TV-seriens forfattere i en pressemeddelelse.

Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Nye karakterer er klar

Den nye sæson starter i sommeren 1946, hvor verden er ved at åbne sig igen efter krigen, og selv om besættelsestiden stadig spøger, så er der plads til meget nyt.

I den nye sæson vil der være et gensyn med alle dem, seerne kender, men der bliver samtidig også et møde med nye karakterer, der vil sætte skub i det gamle hotel.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version