Per Arnesen/TV 2

Annette Heick med stor TV-nyhed: Populært program vender tilbage

Annette Heick vender tilbage med flere kendte ansigter.

Der er nok at se til for Annette Heick både på hjemmefronten og på arbejdet.

Privat danner hun par med TV-kokken Jesper Vollmer, og parret kunne forleden fejre en skøn milepæl.

Her delte hun nemlig billeder fra ungdommen og afslørede, at det var 25-årsdagen for, da de mødte hinanden første gang.

På arbejdsfronten er der også fuld fart på for Annette Heick.

Læs mere: Annette Heick og Jesper Vollmer fejrer 25 år sammen: Deler søde billeder fra ungdommen

Læs mere: Annette Heick modtog kærestebreve: Nu vil hun efterlyse sin flamme

Artiklen fortsætter under billedet…

Annette Heick
Jacob Haugaard, Annette Heick, Jens Werner. Foto: Per Arnesen/TV 2

Vender tilbage

TV 2 kan nemlig afsløre nu, at hun vender tilbage som vært på det populære program ‘Den bedste tid’.

Den første sæson fik premiere tilbage i 2021, men nu er hun klar igen til at invitere kendte gæster med på tur.

I hvert afsnit tager hun to danskere med en tur tilbage i tiden, hvor de skal gætte, hvilket år de besøger og de to første deltagere er Jens Werner og Jacob Hauggard.

Artiklen fortsætter under billedet…

Den bedste tid
Jacob Haugaard, Annette Heick, Jens Werner. Foto: Per Arnesen/TV 2

Keramik og nøgenbadning

– Sammen skal de quizze sig igennem et bestemt år i 70’erne. De laver mad med kromutter Jytte i en original 70’er restaurant, får seriøst beskidte fingre – og så eksperimenterer Jacob Haugaard med nøgenbadning, skriver de i en pressemeddelelse.

Allerede nu er det også allerede at få lidt at vide om både afsnit to og tre, som vil blive sendt efterfølgende med en uges mellemrum mellem hvert afsnit.

I afsnit to vil turen gå til 1980’erne, hvor Annette får besøg af Ibi Støving og komikeren Carsten Bang, hvor vi får at vide, hvorfor Carsten har talt i telefon med Simon Spies, samt hvad Ibi Støving egentlig lavede i George Michaels baghave.

I afsnit tre vil det så være Michéle Bellaiche og Thomas Evers Poulsens tur til at quizze, når turen går til 1990’erne.

Du kan se første afsnit af ‘Den bedste tid’ d. 9. april kl. 20.50 på TV 2 Charlie eller på TV 2 Play. Afsnit nummer to og tre kan ses den henholdsvis d. 16. og 23. april.

Det glæder vi os til at se! Skal du se med, når programmet får premiere? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...