Annette Heick modtog kærestebreve: Nu vil hun efterlyse sin flamme

Før hun blev lykkelig gift med TV-kokken Jesper Vollmer, havde sangerinden en stor teenage-forelskelse, som hun nu gerne vil have kontakt med igen.

Når det gælder kærligheden, så mangler den 51-årige sangerinde Annette Heick ikke noget, for hun har været lykkeligt forelsket i gemalen Jesper Vollmer igennem mange år.

Men før sangerinden mødte TV-kokken for 25 år siden, så havde hun faktisk en platonisk teenage-forelskelse, hun godt kunne tænke sig at komme i kontakt med igen.

Ligesom det er tilfældet med hendes kommende forestilling “Pennevenner”, så foldede deres forhold sig primært ud i form af breve.

– Jeg fandt faktisk nogle breve fra min første forelskelse for nyligt, og jeg overvejer at smide det på Instagram for at efterlyse ham, for han endte med at flytte fra byen. Vi havde ikke noget sammen, men jeg kan huske, jeg var meget forelsket, siger Annette Heick til Newsner Danmark.

LÆS OGSÅ: Annette Heick deler svær besked om helbredet

LÆS OGSÅ: Annette Heick og Jesper Vollmer fejrer 25 år sammen: Deler søde billeder fra ungdommen

LÆS OGSÅ: Annette Heick raser mod aldersdiskrimination: Her er hendes ærlige ord

Farfar havde penneveninde

Faktisk tager hun med den kommende forestilling også udgangspunkt i hendes farfars historie, for han havde nemlig et tæt forhold til en amerikansk penneveninde igennem mange år.

Deres relation var så fortrolig, at han faktisk bad Annette Heick på sit dødsleje om at skrive hende et brev, han havde dikteret for at lade hende vide, at hans tid var ved at rinde ud.

Selv erkender sangerinden, at hun mest har skrevet breve i sit voksne liv til sin mand Jesper Vollmer, når hun følte vreden stige hende til hovedet.

– Man kan jo blive meget præcis i det, man vil sige. Det er selvfølgelig ikke alle, der sætter pris på, at man er det, men det handler jo nok mest om, når noget er svært at sige, siger hun.

Annette Heick mindes

Hun og ægtemanden Jesper Vollmer har da også gennemgået en stor krise i deres forhold, da TV-kokken blev lam efter en badeulykke, og her opstod der mange svære følelser.

Nu har de to da genfundet hinanden igen, og Annette Heick har netop set tilbage på, at det er 25 år siden, de to mødte hinanden igennem fælles venner.

– Jeg så, at vores ven havde nogle gamle fotos af os klistret på væggen – jeg vidste slet ikke, de fandtes, hvor Jesper straks sagde “Du har den røde kjole på”, siger Annette Heick om de unge år.

Følelser var store

På det tidspunkt var sangerinden faktisk kærester med en anden mand, men følelserne mod den unge Jesper var så store, at hun måtte forfølge dem.

Resten er historie, som man siger, og ægteparret blev gift i 2001 og er i dag forældre til to sønner.

Vi håber, at Annette Heick finder sin ungdoms-flamme!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!