Jonas Vingegaards svigermor, Rosa Kildahl er ganske åben om, at hun godt kunne tænke sig flere børnebørn.
– Det må vi da håbe, lyder det helt klare svar fra Rosa Kildahl, som de fleste kender fra ‘Den store bagedyst’ på DR1, som hun deltog i i 2017, da hun blev spurgt om, hvorvidt hendes barnebarn, Frida, skal være storesøster.
– Jeg tror da ikke, at der er ret mange, der bare ønsker at få ét barn. Ikke i vores familie – det bruger vi ikke i vores familie, fortsætter hun grinende til B.T.
Det er ikke kun idéen om endnu et kommende barnebarn, Rosa støtter op omkring. Hun var også til stede i Frankrig under Touren for at heppe på Jonas sammen med sin datter Trine, og barnebarnet Frida, og har delt en sød video af Frida, der hepper på sin far.
Da Vingegaard kørte sig til den gule trøje, var Rosa rørt til tårer.
– Man kunne bare se i hans øjne, at han var så fokuseret. Han var stædig og … simpelthen fantastisk, sagde hun dengang med tårer i øjnene til B.T.
Hvad tænker du om Rosas ord?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!